Både landstræner Morten Olsen og de danske spillere var efter kampen mod Albanien enige om, at sejren på 2-0 i Tirana hører til i kategorien 'arbejdssejre'. Det gør imidlertid ikke de tre point dårligere. »Det her er et topresultat. Albanien har ikke tabt hjemme i tre år, og der er mange hold, som vil få det rigtig svært her i Tirana. Vi har til gengæld fået tre point i kassen, og alt ser igen fornuftigt ud i puljen«, sagde Jon Dahl Tomasson, der reelt afgjorde kampen med sin scoring til 2-0. Olsen sur på linjedommer Den skabte også ro hos Morten Olsen, der var mere tilfreds med resultatet end spillet. »Det her er ikke sådan, som vi gerne vil spille fodbold, men det er svært at komme til Tirana og levere konstruktiv fodbold. Derfor må vi være tilfredse med de tre point og arbejde med spillet inden kampen mod Tyrkiet på onsdag«, forklarede landstræneren, der til sidst i anden halvleg var helt henne ved den ene linjedommer for at brokke sig. Lige som så mange andre undrede Olsen sig over, at kampens russiske dommertrio ikke skred hårdere ind for albanernes brug af albuer i nærkampe. Jesper Grønkjær, Niclas Jensen, Per Krøldrup og Thomas Helveg måtte alle en tur i græsset efter svinestreger fra hjemmeholdet. »Jeg synes, linjedommeren lukker øjnene for alt for meget, og jeg siger bevidst, at han lukker øjnene, for alle andre på stadion kunne se episoderne. Derfor var jeg henne hos ham, men det var i kampens hede, og lad os nu glæde os over sejren«, sagde Morten Olsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce