Mens landsmanden Kurt Asle Arvesen trillede slemt forslået over målstregen, optrådte Norges anden fremragende professionelle cykelrytter Thor Hushovd som midtpunktet i ekstatiske jubelscener på det franske Credit Agricole-mandskab efter at have tilført hjemlandets idrætshistorie endnu et storslået kapitel som den første norske indehaver af den gule Tour de France-førertrøje. For andenpladsen i spurten bag australieren Robbie McEwen (Lotto-Domo) efter 2. etapes 197 km fra Charleroi til Namur rakte for Hushovd til at passere schweizeren Fabian Cancellara (Fassa Bortolo) med 8 sekunder i det samlede klassement. Og nu er der udsigt til, at vort nordiske broderland kan suse videre i cykelbegejstringens øverste luftlag i hvert fald yderligere et døgn, eftersom Hushovds ambitioner og kvaliteter synes at kunne gå op i en højere enhed på den forestående 210 km lange udfordring fra Waterloo til Wasquehal. Involveret i sammenstød Men Tour-showets ny hovedperson fik inden karrierens største successtund også en kraftig påmindelse om, hvor lidt der skal til, før alle skønne drømme spoleres. Ca. 20 km fra mål blev han påkørt af en anden rytter uden dog at styrte, men han ødelagde sin cykel og måtte gennem en hidsig opkørsel, inden han på reservemaskinen atter fik tilslutning til feltet. »Selv om jeg fik fantastisk støtte af mine holdkammerater til at nå op igen, var det så udmarvende, at jeg var ved at opgive håbet om at kunne blande mig i spurten. Men med 5 km igen vendte kræfterne tilbage«, fastslog Hushovd på pressemødet i målområdets specielt indrettede interviewlastvogn, som han første gang stiftede bekendtskab med, da han for to år siden vandt den 18. Tour-etape til Bourg en Bresse. Tror på podieplads Thor Hushovd ved udmærket, at hans Tour-rolle inden længe ændres, hvilket imidlertid ikke hindrer ham i at tro på, det kan lade sig gøre også at trone på podiet ved finaleseancen i Paris 25. juli. »Lige fra starten har pointkonkurrencen været mit store mål, og selv om jeg har en lang stribe meget stærke konkurrenter, anser jeg det bestemt for muligt, at jeg kan stå i grønt på Champs Elysées. Jeg mener, jeg i år har udviklet mig til en af verdens bedste sprintere, og derfor vil jeg også på 3. etape satse hårdt på at vinde. Det skulle være muligt, og det vil styrke min position i kampen om både den grønne og den gule trikot«, siger Hushovd. »Også spurterne undervejs vil jeg prøve at blande mig i, for jeg har brug for alt, hvad jeg overhovedet kan hente. Lidt ekstra bonussekunder kan måske betyde, at min samlede førsteplads bevares også efter holdløbet, men det mest sandsynlige er nok, at jeg må af med den onsdag aften. Sker det, kan jeg koncentrere mig fuldstændig om pointstriden«, siger Hushovd, der har haft en forrygende sæson med ni sejre og senest sikrede sig den nationale titel såvel på enkeltstarten som i linjeløbet. Fjerde Tour-sejr til McEwen Robbie McEwen, der i søndags blev knebent slået af Jaan Kirsipuu (AG2R), noteredes for sin fjerde Tour-etapesejr, og han kan meget vel vise sig som Hushovds værste rival i det grønne opgør. Det triumferede australieren i for to år siden, mens han i 2003 blev besejret af landsmanden Baden Cooke med to point. McEwen hører til de sprintere, der kan pine sig selv over bjergene, og han har fuldført alle sine hidtidige seks Tour-starter. Stillingen mellem Tourens overordnede favoritter forblev uændret, og selv om 4. etape indeholder to pavéer med 64 og 26 km til mål, er det sandsynligt, at status quo bevares, indtil holdløbet er overstået onsdag. Piil igen i offensiven Ud over den norske tronbestigelse prægedes 3. etape af Jakob Piils anden store offensiv i årets Tour. Den udfoldede sig i selskab med fem lige så stræbsomme kolleger, og sekstetten nåede op på maksimalt fem minutters forspring, men så sattes forfølgelsen ind af flere interesserede parter. Denne fælles front kunne lykkeridderne intet stille op mod, selv om det tog 164 km at få neutraliseret deres fremstød med ca. 20 km tilbage. »Jeg må indrømme, at jeg ikke gav mig selv fuldt ud i dette udbrud, fordi jeg hele tiden havde onsdagens holdløb i hovedet. Jeg overvejede så småt, om jeg skulle prøve at køre alene, da der manglede 40 km, men vurderede, at det ville koste for mange kræfter i forhold til mulighederne for, at det kunne føre til noget. Nu fik jeg prøvet benene af igen, uden at det kostede for meget«, konstaterer Jakob Piil, der efterfulgte holdkammeraten Jens Voigt som løbets mest aggressive rytter.