De små idrætsgrene er sure. Sure over, at de ikke må komme lige så meget på tv som de store sportsgrene. Faktisk er de små sportsgrene så sure, at de for et år siden i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund lavede en undersøgelse, som skulle dokumentere, at de havde ret, når de påstod, at de ikke blev behandlet fair af tv-kanalerne. Fire sportsgrene får 90 procent af dækningen Og undersøgelsen viste da også, at det var fodbold, håndbold og andre store sportsgrene, som stak af med næsten al sportsdækning. Faktisk stod fodbold, håndbold, motorsport og cykling for 90 procent af sportssendefladen på DR 1 sidste år, mens det tilsvarende tal for TV 2 lå 83 procent for fodbold, håndbold, cykling og tennis. Med undersøgelsen under armen tog de små sportsgrene kontakt til kulturminister Brian Mikkelsen for at få ham til at sætte tv-kanalerne på plads. Især DR og TV 2 skulle have bank, mente de små sportsgrene, for de to kanaler havde en særlig public service-forpligtelse til at give et nuanceret billede af mangfoldigheden i dansk idræt. »Der fungerer åbenbart vidt forskellige nyhedskriterier for forskellige sportsgrene på de to tv-kanaler. Fodbold og håndbold kan komme på tv med hvad som helst, mens de små sportsgrene - groft sagt - skal lave store skandaler, hvis de vil i medierne«, siger Morten Mølholm, informationschef i Danmarks Idræts-Forbund (DIF). DIF vil have nytænkning Men der var ikke meget hjælp at hente hos kulturministeren. Ganske vist udtrykte ministeren en mild kritik af de to tv-kanaler, da han udtalte, »at DR og TV 2 bør være bedre til at sikre alsidigheden i formidlingen af idræt på tv-skærmen«, men det var så til gengæld også det hele. For selv om DR og TV 2 er mere eller mindre licensfinansieret og har indgået public service-kontrakter, kan kulturministeren ikke gribe ind i programlægningen. »Ordet 'sport' er ikke engang nævnt i vores public service-aftale, som derimod indeholder en overordnet hensigt om, at vi skal give en nuanceret og alsidig formidling af dansk kultur og samfund. Naturligvis hører sport ind under dette, men jeg føler mig ikke forpligtet til, at alle sportsgrene i Danmark skal på tv«, siger Jørgen Ramskov, DR's tv-direktør. DR: Sport er én stor udgift Mens de kommercielle tv-kanaler har mulighed for tjene penge på at købe rettigheder og transmittere fra sportskampe og -turneringer, er dette ikke tilfældet i DR, hvor sport er én stor udgift, forklarer Jørgen Ramskov. »Det betyder, at vi er nødt til at lave transmissioner, som har et minimum af interesse for seerne. Hvis vi ikke skal jage folk væk fra sendefladen, er vi nødt til at skele til seertal og satse på områder, som samler danskerne. I den forbindelse må man se i øjnene, at der er sportsgrene, som kan være utrolig underholdende at deltage i, men som ikke har den store interesse på skærmen«, siger Jørgen Ramskov. DIF undrer sig over brok I DIF kan man kan ikke forstå al den snak om penge og seerinteresse. Rettighederne til mange af de små sportsgrene kan fås gratis eller til næsten ingen penge, og ved at eksponere de små sportsgrene kan tv netop være med til at øge interessen for de små sportsgrene, mener Morten Mølholm. »Det er rigtigt, at interessen for sportsgrene er forskellig, men vi må huske, at tv også har en selvforstærkende effekt. Jo mere de viser en sportsgren, desto mere vil interessen for den pågældende sportsgren stige«, siger Morten Mølholm, som efterlyser mere nytænkning hos tv-stationerne. DR har pligt til alsidighed Volleyball er en af de idrætsgrene, som står i skyggen af fodbold og håndbold, når tv-kanalerne planlægger transmissioner. For et år siden kom det til en regulær konflikt, da Dansk Volleyball Forbund (DVF) i et åbent brev til DR-Sportens tidligere chef Jørgen Steen Nielsen kritiserede DR for at negligere de mindre idrætsgrene. Brevet blev skrevet, fordi DR ville placere årets volleyball-pokalfinaler efter midnat med genudsendelse næste eftermiddag. Det fik DVF til at melde fra, fordi de følte sig trådt på af DR, og DVF's udmelding fik også opbakning fra mange af de andre mindre forbund. »DR har en forpligtelse til alsidighed, men efter min klare opfattelse har DR misforstået sin forpligtelse. Det handler om, at vi som seere skal have lov til at vælge og ikke bare få proppet ned i halsen, hvad den største mængde seere har lyst til at se«, siger Mikael Trolle, sportschef i DVF, som kalder situationen for en »grotesk, mediemæssig diskriminering«. De små vil have en del af kagen Ifølge Mikael Trolle er der flere grunde til, at de mindre idrætsgrene er interesseret i at komme mere på tv. For det første er der den økonomiske fordel ved at komme ind på mediemarkedet, fordi det er her, sponsorerne kigger hen, når de lægge penge i idrætten. Men ud over at kapre sponsorer handler det også om at markedsføre sin idræt over for unge mennesker, som skal udgøre fremtidens medlemmer. »De unge får meget af deres information gennem medierne, og blandt dem er en idrætsgren kun 'hip, in og square', hvis den kan følges på tv«, siger Mikael Trolle, som også mener, at tv-eksponering giver bedre mulighed for at udvikle talenter. Motorisk indlæring sker for unge mennesker i stor grad gennem billeder, og når børn ser sportsstjerner folde sig ud, vil de forsøge at gøre det samme. Og mens Rikke Hørlykke og Sibusiso Zuma lærer håndbold og fodbold fra sig på skærmen, må børn, som vil spille volleyball, nøjes med ungdomstrænere. »Men det er ikke et spørgsmål om, at DR skal hjælpe os med at finde sponsorer eller skaffe nye medlemmer. De skal blot skabe ligeværdighed, for man afvikler den danske idrætskultur og gør den smal og ligegyldig, når man kun viser nogle få idrætsgrene«, siger Mikael Trolle.