Både de danske kvinder og herrer må nøjes med at spille om bronzemedaljerne ved curling-EM i Courmayeur, efter de tabte fredagens semifinaler. Knebne nederlag Men begge mandskaber var tæt på guldkampen. Sent fredag aften tabte herrerne 4-6 til Skotland efter en dramatisk kamp, der måtte ud i en ekstra ende, før nederlaget var en realitet. Også kvinderne måtte tidligere på dagen ud i et drama, da de så deres gulddrømme forsvinde i en ekstra ende. Her blev det til et nederlag på 5-6 til Schweiz. I kampen om bronzemedaljerne møder herrerne lørdag Schweiz, mens kvinderne møder Skotland.
Intet curlingguld til Danmark
Lyt til artiklen