Herning vandt tirsdag aften den første semifinalekamp om det danske mesterskab i ishockey mod Esbjerg. Herning vandt 4-2 og kom dermed bedst fra start i semifinalekampene mod Esbjerg, hvor det bedste hold efter fem indbyrdes kampe går videre til finalen. Esbjerg har ellers vundet alle sæsonen fire opgør mod Herning i grundspillet, men måtte stille op i Herning med et skadesramt hold. To første perioder endte uafgjort Herning lagde stærkt ud og efter 14 minutter kom holdet foran 1-0 ved landsholdsbacken Daniel Nielsen. Men Esbjerg gav ikke op og i anden periode udlignede Martin Rousek for Esbjerg. I tredje periode bragte Jesper Albæk igen Herning foran, men kort efter gjorde Esbjergs Daniel O' Connell det til 2-2. Afgørelse tre minutter før tid Tre minutter før tid fik Daniel Nielsen jubelen til at bryde ud på Herning Isstadion, da han bragte Herning på vinderkurs med sin scoring til 3-2. Esbjerg kæmpede dog videre og tog målmanden ud, men lige før slutfløjt kunne Hernings Nordin El Harfaoui score til slutresultatet 4-2 i et tomt Esbjerg mål. De to hold mødes i anden semifinalekamp på fredag.
Herning vandt første jyske seminaledyst
Lyt til artiklen