Ruslands præsident Vladimir Putin langer kraftigt ud efter IOC's nye præsident Jacques Rogge, som ironisk nok blev valgt ved en afstemning på IOC's kongres i Moskva sidste sommer. Vladimir Putin mener, at dommerne ved OL lefler for amerikanske idrætsfolk på bekostning af andre nationers atleter, og diskvalifikationen af den russiske langrendsløber Larissa Lazutina var dråben, der fik bægeret til at flyde over for præsidenten. 'IOC er et flop' »Juan Antonio Samaranch gik, og Jacques Rogge kom til, og for IOC's øverste ledelse har denne første begivenhed været et flop«, sagde Putin fredag. »Kommercialiseringen af OL er en stor modsætning til den olympiske idé«, fortsatte den russiske præsident, mens hans vicestabschef Alexei Volin fortsatte med at kalde OL for den værste krise siden USA boykottede sommerlegene i Moskva i 1980 som følge af Sovjetunionens invasion i Afghanistan. 'OL i det vilde Vesten' »Det, vi ser i Salt Lake City, kan bedst beskrives som det vilde OL i det vilde vesten«, sagde han. Udover situationen med Larissa Lazutina, har russerne to episoder i kunstskøjteløb, som bidrager til utilfredsheden. Guldmedaljen i parløb, hvor Elena Berezhnaya og Anton Sikharulidze endte med at måtte dele guldet med canadierne Sale/Pelletier, og kvindernes friløb, som sluttede fredag morgen, hvor Irina Slutskaya måtte se sig slået af den 16-årige amerikaner Sarah Hughes. Koreanere vil anlægge sag Også i Sydkorea er der utilfredshed, efter at hurtigløberen på skøjter Kim Dong-Sung blev diskvalificeret og guldet givet til den amerikanske helt Apolo Anton Ohno. Koreanerne forbereder et sagsanlæg ved retten i Utah.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce