Superliga-nedrykkerne fra Herfølge og 1. divisionsklubben i fodbold Køge nærmer sig en fusion. Torsdag aften fik bestyrelserne et oplæg fra den såkaldte fusionsgruppe, der består af to repræsentanter fra hver af de to bestyrelser. »Oplægget blev præsenteret for de respektive bestyrelser, der modtog det positivt. Nu arbejder vi videre herfra«, siger Herfølges direktør Carl Cristensen. Herfølge og Køge er enige om, at det er realistisk at afholde generalforsamlinger i november i år. De næste to uger vil gå med at få en samarbejdsaftale på plads mellem de to moderklubber og fusionsselskabet.
Køge og Herfølge tættere på fusion
Lyt til artiklen