De danske badmintonspillere bliver repræsenteret i fire finaler ved US Open i badminton, som spilles søndag. I herresingle spillede andenseedede Kenneth Jonassen sig i finalen med en sejr over tyskeren Oliver Pongratz med cifrene 7-2, 8-7 og 7-4 og møder i den afgørende kamp koreaneren Lee Hyun II, som i sin semifinale gjorde det af med danske Kasper Ødum med 7-4, 7-1 og 7-0. Mette Sørensen, der er andenseeded i damesingle, klarede sig også videre efter tre sæt og cifrene 7-1, 7-1, 6-7 i semifinalekampen mod Jun Jae Youn fra Korea. Heller ikke her bliver der en ren dansk finale, da Tine Rasmussen tabte til koreaneren Ra Kyung Min. Tine Rasmussen gav dog god modstand, og tvang koreaneren ud i fem sæt, inden koreaneren sejrede med 5-7, 7-3, 5-7, 7-4 og 7-2. I damedouble møder det topseedede par Majken Vange og Pernille Harder i finalen koreanerne Kim Kyeung Ran og Ra Kyung Min, mens Mathias Boe og Majken Vange er klar til finalen i mixeddouble mod canadierne William Milrou og Denyse Julien.
Danskere i fire badminton-finaler
Lyt til artiklen