Med vildt viftende baskiske flag i den snævre passage, som den intenst medlevende menneskemur overlod aktørerne op mod målet i Luz Ardiden, og flammende uafhængighedsslagord malet på asfalten, var der skabt den mest opildnende hjemmebanekulisse, som tænkes kan, da 32-årige Roberto Laiseka stred sig mod den sidste af tinderne i den 88. udgave af Tour de France til den største og i alt blot tredje sejr hidtil i den professionelle cykelkarriere, der indledtes i 1994. Da han krydsede målstregen, fik mange den opfattelse, at han nærmest brød ud i jubelsang, men bagefter gav han forklaringen på, hvorfor han bevægede læberne. »Jeg talte simpelthen med mig selv og takkede alle dem, der har gjort det muligt for mig at opleve dette store øjeblik«, sagde Roberto Laiseka på pressemødet, hvor han også forstod at bruge munden flittigt - bl.a. til at fortælle, at han er en beskeden mand. »Sådan opfatter jeg i hvert fald mig selv. Jeg har altid ydet det arbejde, jeg er blevet sat til, og at jeg nu har vundet en af de store bjergetaper i Tour de France, ændrer intet ved min tilværelse. Jeg har altid kørt for Euskaltel. Her hører jeg hjemme, og det bliver der heller ikke lavet om på. Jeg kender dette terræn ud og ind, for jeg bor ikke så langt fra Luz Ardiden på den anden side af grænsen. Jeg har i mange år været vant til at træne her, og som stor dreng var jeg mange gange på udflugt med mine forældre og deres venner til Col du Tourmalet, når Touren passerede dér. Vi stod altid på et bestemt sted en kilometer fra toppen, og jeg husker endnu, hvordan jeg beundrede en rytter som Greg Lemond«. »Selvfølgelig lagde jeg mærke til den begejstring, tilskuerne modtog mig med, men jeg kunne nu ikke høre, hvad de skreg til mig, for jeg var fuldt ud koncentreret om at føre mit angreb til ende«, konstaterer Laiseka, der, når cyklen engang stilles i stald, godt kunne tænke sig at bevare sin kontakt til sporten via et job som journalist. Laiseka rykkede fra gruppen med klassementsfavoritterne kort inde på den afsluttende stigning, og knap otte kilometer fra mål fangede han den sidste af deltagerne i dagens lange udbrud, italieneren Wladimir Belli (Fassa Bortolo). Efter få sekunders afventen på hjul af Belli, trådte Laiseka ubesværet fra ham og fortsatte mod triumfen, som sikredes med et forspring på 54 sek. til italieneren, der lige netop holdt andenpladsen 14 sek. foran Jan Ullrich og Lance Armstrong. De to gevinster, Laiseka indtil i går var noteret for, er hentet på etaper i Vuelta a Espana i 1999 og sidste år. I 2000 fik han yderligere lidt af et gennembrud, da han sluttede som nr. 6 i den spanske rundtur, men i den aktuelle Tour må han foreløbig tage til takke med en 25.-plads 56.09 min. efter Armstrong.