Bjørn nr. fem

Lyt til artiklen

Thomas Bjørn var tilbage i sin vanlige solide stil, da European Tour-turneringen Irish Open i går sluttede på den grønne ø. Det var dog ikke nok til at rette op på lørdagens kiksede runde, der sendte danskeren direkte fra topstriden ned i de sekun-dære rækker. Nu endte det hele i stedet med en femteplads til danskeren, der samlet sluttede 11 under par efter at have gået sidste runde i 66 slag - fem under banens idealscore. En kort overgang så det faktisk også ud til, at Bjørn måske kunne levere den helt store overraskelse, da midtjyden lagde ud med seks birdies på de første ti huller. 13. hul bød imidlertid på endnu en af de dobbelt-bogeys, som også ødelagde lørdagens runde, og dermed var Thomas Bjørn for langt efter skotten Colin Montgomerie, der er i gang med et fantastisk comeback til den absolutte elite. Montgomerie gik sidste runde i 66 slag, endte med sammenlagt 18 under par og vandt sikkert foran blandt andre svenske Niclas Fasth, der med en superrunde i 63 slag kæmpede sig op på en delt andenplads sammen med hjemmebanefavoritten Padraig Harrington og Darren Clarke fra Nordirland. Alle tre var dog hele fem slag dårligere end den suveræne skotske vinder. Steen Tinning nåede med en flot fjerdedag i 66 salg op som delt nummer ni. Tinning præsterede birdies på 5., 6., 9., 10., 16. og 17. hul, mens det også blev til en enkelt bogey på hul nummer 11. Søren Kjeldsen gik ligesom sine to danske kolleger sidste runde i 66 slag og sluttede som nummer 35 - 14 slag dårligere end Colin Montgomerie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her