Med blot fire runder tilbage besætter Borussia Mönchengladbach for første gang i sæsonen førstepladsen i den næstbedste tyske fodboldrække. Sejr over FC Nürnberg Det blev en kendsgerning, da Peter Nielsen og hans holdkammerater i dag afsluttede 30. runde med en fortjent 2-0 sejr i hængepartiet hos MSV Duisburg foran 14.253 tilskuere på Wedaustadion, efter at det hidtidige tophold, FC Nürnberg, havde indkasseret et 1-2 nederlag i sin hjemmekamp mod Ulm. Borussia Mönchengladbach fører nu rækken ét point foran FC Nürnberg og er - nok så vigtigt - otte foran nr. fire, Greuter Fürth, i kampen om de tre adgangskort til Bundesligaen. Det forspring sætter de tidligere femfoldige tyske mestre næppe over styr i slutfasen.
Borussia Mönchengladbach på førstepladsen
Lyt til artiklen