Hver gang en kvindelig håndboldspiller sætter foden på banen, kan et fejltrin give fatale følger. Størstedelen af de 2.500 personer, der hvert år bliver opereret for korsbåndsskader, er nemlig kvinder, lyder det fra professor og knæforskningsleder på Syddansk Universitet Ewa M. Roos. »Kvinder bliver oftere skadet end mænd, især kvindelige eliteudøvere. De har tre til fem gange større risiko for knæskader end mænd«, fortæller knæforskeren på baggrund af en svensk undersøgelse fra 2012. Kvinder er mere bevægelige

Ewa M. Ro os forklarer, at mænd har 30 procent stærkere muskler end kvinder. Kvinder er i stedet bygget med svagere muskler, et bredere bækken og en større bevægelighed i deres led. Ifølge knæforskeren kan musklerne og deres bevægelighed gøre en forskel på risikoen for knæskader. »Kvindernes muskelvæv er fleksibelt. Hvis du ser i knæleddet, er kvinderne mere bevægelige end mænd. Det samme gælder under kvindens menstruationscyklus, hvor knæleddet har en øget slaphed«, fremhæver Ewa M. Roos. Knæforskeren mener, at det er nødvendigt at indføre skadesforebyggende træning i kvindernes faste træningsprogram. Tre gange om ugen. Mere skal der ikke til for at mindske halvdelen af antal knæskader, lyder det fra Ewa M. Roos. »Det findes allerede mange steder. Vi har intet at vente på. Det er kun at få gang i skadesforebyggende træning. Det kan ændre på kulturen. Det er enkelt, nemt og konstant«, vurderer hun. ’Knokl for dit knæ’
Dansk Håndbold Forbund har et skadesforebyggende projekt, ’Knokl for dit knæ’. Selv om det er nemt at få ind i træningen, bruger mange trænere ikke øvelserne i håndboldhallen. Det er et problem, mener Søren Simonsen, chef for udviklingsafleveringen i DHF. »Ved den rette træning kan kvinderne undgå flere knæskader. Derfor er det vigtigt, at vi får det informeret ud til alle foreninger og deres trænere. Det vil mindske antallet af skader«, forklarer han. DHF holder hvert år kurser på landsplan for at få fat i trænerne. De underviser også i skadesforebyggende træning på DHF’s træneruddannelse for at få øvelserne udbredt. Søren Simonsen ved, at det ikke tvinger dem til at bruge øvelserne. »Det er frivilligheden, der bærer foreningslivet. Hovedparten af alle trænere er frivillige. Det eneste, vi kan, er at bringe dem viden og håbe, de tager det til sig«, argumenterer han. »Det er en stor opgave at nå ud til alle trænere. Dels er der mange, vi ikke har kontakt med, dels kan vi ikke kontrollere, hvad de enkelte trænere laver, når de er i hallen. Det handler om tillid. Sådan er vores system bygget op«, påpeger Søren Simonsen. Slidgigt følger med hos halvdelen
Ewa M. Roos understreger vigtigheden i, at forbundet og trænerne får en uddannelse i at benytte øvelserne i træningen. Det har en betydning for kvindernes fremtid. Ifølge knæforskeren får halvdelen af kvinderne med en korsbåndsskade slidgigt. Det vil ske omkring ti til femten år efter deres skade, vurderer hun. »Slidgigten vil give smerte og forringet livskvalitet, fordi de ikke kan bevæge sig på samme måde som tidligere, uden at det gør ondt«, fortæller knæforskeren. Formanden for Dansk Smerte og Fysioterapi, Morten Høgh, mener, at smerte er kroppens måde at sige, at noget er galt. »Når du rammer korsbåndsskaden, skal der mindre til, før din krop advarer dig mod smerten. Kvinderne vil nemmere blive påvirket af smerte efter korsbåndsskaden«, siger smerteeksperten. Når personer får konstateret begyndende slidgigt i knæet, kontakter de Gigtforeningen for primært at få rådgivning og hjælp til at løse hverdagsproblemer. »De fleste vil gerne holde sig fysisk aktive eller fortsætte med deres idrætsgren, men det kan de ofte ikke på grund af smerter«, fortæller Lise Mandrup Thomsen fra Gigtforeningen. Livskvaliteten skal tilbage
Gigtforeningen tager udgangspunkt i hver enkelt persons problematik. »Ved korsbåndsskader tager vi udgangspunkt i knæsmerte, og hvad det betyder for den enkeltes liv. Vi rådgiver om mindre ledbelastende former for idræt. Pointen er, at de skal få livskvaliteten tilbage«, forklarer Lise Mandrup Thomsen. »Det vigtigste råd er at fortsætte med at være fysisk aktiv. Det er den bedste behandling. Jo stærkere man er i muskulaturen omkring knæet, jo mindre ondt får man. Og så kan man holde sig i gang«, fastslår hun. Lise Mandrup Thomsen fremhæver, at en knæskade altid vil efterlade et mere sårbart knæ. Derfor skal muskulaturen omkring knæet holdes i god form resten af livet.