Forbier. OL i London i 2012 havde sloganet 'Inspirér en generation',men det er en myte, at for eksempelolympiske lege får unge til at dyrke idræt.
Foto: Lefteris Pitarakis/AP (arkiv)

Forbier. OL i London i 2012 havde sloganet 'Inspirér en generation',men det er en myte, at for eksempelolympiske lege får unge til at dyrke idræt.

Sport

Elitens indflydelse på breddeidrætten er en myte

Idrættens Analyseinstitut påpeger, at der kun i »yderst begrænset omfang« er en sammenhæng mellem elitens effekt på bredden.

Sport

At eliteidræt skaber breddeidræt, er en udbredt forestilling. Myten er gentaget igen og igen over årene, men det bliver den ikke mere rigtig af, konkluderer Idrættens Analyseinstitut, der i dag offentliggør analysen ’Smitter eliten af på bredden?’.

Analysen viser, at der »kun i yderst begrænset omfang« kan spores en sammenhæng.

»Der synes ikke at være nogen automatik mellem de to størrelser – og i de tilfælde, hvor man kan spore en sammenhæng, er den lille og ofte usikker«, konkluderer senioranalytiker og ph.d. Rasmus K. Storm, der står bag analysen sammen med Trygve Laub Asserhøj og Frederik Thomsen.

Myten er ellers vidt udbredt både i Danmark og udlandet. Sloganet for de olympiske lege i London 2012 var således ’Inspirer en generation’.

Briternes idé var, at verdens bedste atleter samlet til verdens mest prestigefulde sportskonkurrence skulle inspirere en generation inaktive unge væk fra skærmene og i stedet ud og bevæge sig for derved at få et sundere liv. Samme toner er sunget i Danmark.

»Det er en behagelig myte. Den virker intuitivt rigtig. Myten gør, at der ikke er noget problem, når der politisk skal prioriteres ressourcer, fordi vi er alle sammen i samme båd, og det kommer derfor alle til gode, når man allokerer ressourcer til eliten«, siger Rasmus K. Storm.

Men der er bare ikke belæg for, at det forholder sig sådan, og det viser analysen af de danske tal nu også.

Superligasucces med lille effekt

Idrættens Analyseinstitut har taget afsæt i den seneste undersøgelse af danskernes idrætsvaner fra 2011 samt tal for udviklingen i medlemstal i de danske idrætsforeninger på forbunds- og klubniveau.

Og forskerne konkluderer, at hverken danske børn eller voksne har eliteidræts-præstationer som inspiration til aktivitet. Der er en lille, afgrænset gruppe bestående af piger i teenagealderen og drenge/mænd i alderen 7-29 år, der i lidt større omfang angiver, at elitepræstationer motiverer til idrætsaktivitet.

»Derfor kan man ikke kategorisk afvise, at det har betydning, men effekten er meget beskeden, når man ser nærmere på medlemstal for de enkelte idrætter«, siger Rasmus K. Storm.

For eksempel viser analysen af danske herrefodboldklubber i den bedste række, at hvis et superligahold rykker én plads op i tabellen, giver det i gennemsnit en vækst på 6,2 ungdomsspillere.

Og effekten for andre grupper er mere tvivlsom eller helt fraværende. Der strømmer altså ikke tusindvis af ivrige unge ned i fodboldklubben, fordi klubbens superligahold vinder kampe.

Andre årsager skaber effekten

Generelt bekræfter analysen den internationale forsknings resultater. Selv om der i nogle tilfælde kan registreres øget interesse for specifikke sportsgrene efter gode sportslige eliteresultater, peger en stigende mængde forskning på, at andre faktorer end eliteinspirationen er den helt primære årsag til breddedeltagelse.

»Hvis du lægger en eliteidræts-begivenhed oven i en hel masse andre initiativer, hvor du har faciliteterne på plads, dygtige veluddannede trænere og målretter dit tilbud til forskellige gruppers efterspørgsel på idræt, så vil du opnå en effekt. Men effekten vil primært være der af de andre årsager«, forklarer Rasmus K. Storm.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det samme, som når du annoncerer for et vaskepulver. Her skal du også have logistikken på plads, du skal have det ud i butikkerne, sørge for, at der er nok til efterspørgslen, have det stillet op i butikken på et sted, hvor folk ser det, og så går folk måske hen og køber det. Derefter gælder det om, at vaskepulveret også lever op til det, som det faktisk lovede, så når de unge måtte føle sig inspireret, fordi Caroline Wozniacki har vundet en tennisturnering, og kommer ud i klubben, så er det vigtigt, at de også får det, de har efterspurgt, når de er der. Og det er ikke altid, det sker. Vi har set nogle kortvarige opadgående tendenser, som så flader ud igen«, siger Rasmus K. Storm.

Håndbold ændrede fokus

Analysen konkluderer derfor, at det er problematisk, hvis ideen om elitens afsmittende effekt bruges som udgangspunkt for politisk planlægning eller til at løfte en argumentation om, at penge brugt på eliten gavner bredden.

I stedet bør fokus rettes på faktorer, der reelt øver indflydelse på idrætsdeltagelsen – f.eks. målrettede investeringer i breddeidrættens aktiviteter og faciliteter – hvis målet er at udbrede idrætten i den brede befolkning.

»Den gode nyhed i det her er, at især i idrætsorganisationerne er der en hel del, der er ved at forstå, hvordan sammenhængen er. For eksempel besluttede Dansk Håndbold Forbund jo, at de penge, de tjente på at holde EM i Danmark i januar 2014, skulle bruges på et breddeinitiativ, netop fordi de godt kunne se, at de på trods af enorm international succes i mange år ikke fik flere medlemmer«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden