0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et ekstra gear: Riis måtte opgive at træne min teknik

Favoritterne tegner sig forud for de næste tre ugers Giro d’Italia med drilske bjergveje, oliepletter og øsende regnvejr.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Årets næststørste etapeløb (sådan er det rangeret i min verden) er på programmet de næste tre uger. Giro d’Italia er et løb, hvor jeg selv har haft op- og nedture, mest nedture.

I mit andet år som professionel var jeg i 2005 udvalgt som trækdyr for Ivan Basso. Opturen bestod i, at han i løbets første to uger havde førertrøjen på og lignede en samlet vinder, så jeg havde udsigt til en lækker bonus på størrelse med min årsløn. Herefter kom min store nedtur, som selvfølgelig nok må have været større for Basso selv: Han gik helt ned med et maveonde og mistede omkring en halv time på en forfærdelig syvtimers etape. Så den lyserøde førertrøje var uden for rækkevidde, og jeg fik vel 1.000 euro i præmiepenge ud af de tre ugers strabadser. Og nej, vi kører selvfølgelig ikke blot for pengenes skyld, men alligevel …

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere