Fodbold: Den spanske klub Elche har kæmpet og kæmpet for at undgå tvangsredrykning fra Primera Division. I dag fik klubben dog dødsstødet, da Spaniens højesteret kom til samme afgørelse som den internationale sportsdomstol, CAS. Klubben sluttede ellers som nummer 13 i sidste års La Liga, men bliver straffet som følge af ubetalte regninger. Rækkens nummer 18 Eibar overlever dermed trods en plads under nedrykningsstregen.
Danske Tobias Christensen spiller i klubben. Over for bold.dk medgiver han, at det er et hårdt slag, men understreger, at han bliver i klubben.




























