Susanne Pedersen og Annie Ramberg blev i dag europamestre i bordtennis for veteraner, der blev spillet i Århus. Det er tredje gang på række, at parret sikrer sig titlen i damedouble i klassen for 40-årige. De vandt finalen 21-15, 21-17 over Valentina Popova og Natasa Demirova fra Slovakiet. Det blev også til metal for Claus Pedersen. Han fik bronze i single i klassen for 50-årige efter at have tabt semifinalen mod den tidligere verdensmester Liang Geliang, Tyskland, med 21-7, 21-14. I alt deltog 1420 bordtennisspillere i alderen mellem 40 og 89 år.
Dansk guld og bronze i vetaranbordtennis
Lyt til artiklen