Ikast-Bordings håndboldkvinder er på vej mod en af alletiders bedste sæsoner på heden. Lørdag nedsablede det danske hold Podravka fra Kroatien 32-22 og kvalificerede sig dermed til semifinalen i EHF Cuppen - en turnering Viborg tidligere har vundet to gange. Ikast var bagud med to mål efter opgøret sidste weekend i Kroatien, men ret hurtigt stod det klart, at returmødet i Ikast ikke ville volde et særdeles velspillende dansk mandskab de store problemer. De store kroater voldte ikke Ikast nævneværdige kvaler, og da samtidig Bente Højmark i målet præsterede en redningsprocent tæt på imponerende 50, skulle der noget ekstraordinært til at slå Ikast. Det var Prodravka ikke i besiddelse af og fra 5-0 i kampens start tog Ikast mere og mere afstand, som kampen skred frem. God dag for Grini, Grit og Tonje Kjersti Grini, Grit Jurack og Tonje Kjærgaard var sammen med Bente Højmark de store spillere hos et stærkt fungerende Ikast-kollektiv. I 2. halvleg fuldendte Kjersti Grini ydmygelsen af det kroatiske mandskab, da hun sendte et straffekast bag sin egen ryg og i nettet. Tilbage i turneringen er norske Bækkelaget, Lützelinden fra Tyskland og ungarske Györ - som Viborg besejrede i 1999-finalen. Ikast-Bording kan vinde en flot triple i denne sæson. Holdet har allerede sikret sig den danske pokal, EHF Cuppen er inden for rækkevidde og Christian Dalmoses tropper er i DM-semifinalen. Slagelse tabte I den hjemlige håndboldliga mistede Anja Andersens Slagelse-tropper det formentlig afgørende skridt i kampen om en slutspilplads, da vestsjællænderne tabte 33-31 til Kolding. Det var Slagelses fjerde nederlag på stribe efter nul point mod Viborg, Ikast og GOG, og dermed er vejen banet for GOG og Randers, som ligner deltagere i DM-semifinalerne mod Ikast og Viborg. Oprejsning til Kolding Med sejren fik Kolding lidt oprejsning efter en skuffende sæson, der uanset resultatet i sidste spillerunde på onsdag slutter med en beskeden sjetteplads. Jyderne oprustede voldsomt før sæsonen med stjernespillere som Pernille Hansen, Camilla Carstens og Olivera Mugosa, men holdet har kun i glimt vist potentialet. En af de lejligheder kom i en meget lige kamp mod Slagelse i går, hvor jyderne først til sidst trak fra og på hurtige opløb skabte en firemålsføring. Mod slutningen formåede Slagelse dog at skabe spænding om udfaldet, da de 40 sekunder før slutsignalet reducerede til 32-31. Kolding formåede dog at holde hovedet koldt i den hektiske afslutning og slog sejren fast med et mål få øjeblikke før tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce