Den danske cykelrytter Jakob Piil har vundet World Cup-løbet Paris-Tours. CSC Tiscali-rytteren kom med i et udbrud allerede efter de første fem kilometer. 13 kilometer før mål lykkedes det Piil at rykke fri og slå franskmanden Jacky Durand i spurten mod mål. Hovedfeltet var i mål 20 sekunder senere. Jacob Piils sejr i Paris-Tours i dag er dansk cykelsports fornemste resultat siden Rolf Sørensens sejr i Flandern Rundt i 1997. Det er også den 29-årige danskers hidtil største triumf. Udbrud under det meste af løbet Jacob Piil holdt sig sammen med Jacky Durand, Glenn d'Hollander (Lotto) og Samuel Dumoulin (Jean Delatour) i udbrud i 252 af løbets 257 kilometer. Ikke langt fra mål blev spanske Francisco Mancebo (Ibanesto) sat fra gruppen på en af de hårde stigninger, der var strøet ud over rutens sidste del. 13 kilometer før mål angreb så Jakob Piil. Jacky Durand holdt sig bag Jakob Piil de sidste fem kilometer, og danskeren så ud til at have svært ved at komme igen, da franskmanden åbnede spurten. Men Jakob Piil kom tilbage og vandt med godt en cykellængde og med 20 sekunders forspring fra hovedfeltet. Paris-Tours er blevet kørt 97 gange siden 1896. Jakob Piil er den anden dansker, som vinder løbet. Rolf Sørensen vandt i 1990.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce