Tungen slår krøller på mange basketballfans i Colorado i disse dage. Årsagen hedder Nickoloz Tskitistjvili. Den 19-årige forward fra Georgien er det nye og lovende, men vanskeligt udtalelige navn hos bjergstatens eneste NBA-klub, Denver Nuggets. Med sine 2,12 meter, en elegant bevægelighed og en finpudset skudteknik betragtes Tskitistjvili som en vigtig brik i Nuggets' fremtid. Ganske vist er der god plads til nogle bøffer på georgierens spinkle arme og overkrop, men de basale færdigheder er i orden, og så må musklerne komme med tiden og en flittig indsats i vægtlokalet. Ved sin side på Nuggets-holdet får Tskitistjvili 20-årige Maybyner Nene Hilario, en bomstærk brasiliansk forward med en barsk indstilling på banen. Trods en basketballopvækst langt væk fra USA's estimerede high school- og collegesystem valgtes Tskitistjvili og Hilario som henholdsvis nummer fem og syv i sommerens NBA-draft - den årlige rekruttering af nye spillere - og den eksotiske Nuggets-duo tegner et ganske typisk billede af de moderne tider i basketball. Den førhen så ærkeamerikanske sport er for alvor blevet international, selv på det allerhøjeste niveau. Talentspejdere og spilleragenter kigger i alle verdenshjørner, når morgendagens NBA-profil skal findes, og effekten er allerede tydelig i de 29 NBA-klubber. Blot to af mandskaberne - Atlanta Hawks og New York Knicks - kan fremvise rent amerikanske spillertrupper. Tirsdag aften går tæppet op for den nye NBA-sæson, og scenen byder i år på flere fremmede aktører end nogensinde før. 67 af ligaens aktive er født uden for USA, et rekordhøjt antal og næsten dobbelt så mange som for to år siden. Det vrimler med udlændinge på gulvene i de amerikanske basketballarenaer, og udviklingen hilses velkommen af selve NBA-organisationen, der givetvis ser store muligheder i at eksportere sine varer som tv-rettigheder og reklameplads til nye markeder i alle verdensdele. Selvkritik »Klodens bedste basketballudøvere hører hjemme i NBA, og mange hold har høstet succes ved at hente spillere i udlandet«, udtaler NBA-vicedirektør Russ Granik. Milwaukee Bucks-træner George Karl er knap så tilfreds: »Amerikansk basketball er ved at miste sit fodfæste, og dét synes jeg er trist. I USA glemmer vi at undervise spillerne i de fundamentale færdigheder, og derfor får vi flere og flere spillere fra udlandet i NBA«, forklarer Karl. Detroit Pistons-hjælpetræner Tony Ronzone er mere ligefrem: »I Europa og i Kina træner talenterne i skud og afleveringer, og de lærer, at basketball er et holdspil. Amerikanske drenge tænker kun på at dunke bolden og på at se godt ud på banen«. 2002 har været et svært år for amerikanske basketballpatrioter. Nogle gevaldige kameler er blevet slugt i sportens hjemland. Først kåredes spanske Pau Gasol i foråret som 2001/2002-sæsonens 'Rookie of the Year', den bedste førsteårsprofessionelle spiller i NBA-ligaen. Dernæst blev kinesiske Yao Ming taget som nummer ét i NBA-draften og efterfulgt af 16 andre udlændinge blandt de i alt 58 udvalgte. I september kom så prikken over i'et: Ved VM i basketball på hjemmebane i Indianapolis måtte USA's Dream Team for første gang nogensinde lide den tort at forlade banen som taber. Og det skete ikke bare én, men hele tre gange. Argentina, Jugoslavien og Spanien dukkede efter tur det amerikanske 'Drømmehold' - der i øvrigt havde førnævnte George Karl som træner - og den endelige sjetteplads til USA var en brat opvågnen for folk, der før VM antog, at guld til værtsnationen var en formalitet. Det er efterhånden et fastslået faktum, at Western Conference er den stærkeste af NBA's to ligasektioner. Hold fra vest har snuppet NBA-titlen de seneste fire år i træk, og i den periode har Eastern Conference-holdene kun formået at vinde sølle fire af i alt 20 finaleopgør. Den kommende sæson tegner ikke til at blive anderledes. Vest byder igen i år på de skrappest udseende mandskaber, og favoritfeltet føres an af sidste sæsons Western Conference-semifinalister, Los Angeles Lakers, Sacramento Kings, San Antonio Spurs og Dallas Mavericks. Favoritpres en vane Lakers sidder tungt på NBA-tronen med tre mesterskaber på stribe, og med en sammentømret og næsten uændret spillertrup til rådighed må Lakers-træner Phil Jackson bære favorittens byrde på sine skuldre igen i år. Den slags forventninger er Jackson dog vant til at håndtere - han var også manden bag Chicago Bulls' seks titler i 1990'erne - og med sin amerikanske stjerneduo Shaquille O'Neal og Kobe Bryant på plads henholdsvis under kurven og ude omkring trepointslinjen, sover 57-årige Jackson sikkert trygt i nætterne op til sæsonstarten. Bryant har haft travlt med håndvægtene i sommerpausen og stiller op i en syv kilo tungere udgave, mens Shaquille O'Neal har været under kniven for at få forbedret fysikken. En øm tå plagede O'Neal gennem store dele af sidste sæson, men dét problem skulle have været løst på operationsbordet, men den 2,16 m høje Lakers-center bliver ikke til tirsdagens sæsonpremiere. Her kommer San Antonio Spurs på besøg i Los Angeles, og dét møde lugter allerede af et topopgør, selvom der venter begge hold yderligere 81 kampe i grundspillet. I forårets slutspilsopgør mellem de to klubber gik Lakers videre med fire sejre i fem kampe. Nu møder San Antonio imidlertid frem med et forstærket og ganske internationalt mandskab. Tony Parker - den unge franske guard med det lidet fransk- klingende navn - tager hul på sin anden sæson i San Antonio og spås en stor NBA-fremtid som spilfordeler. Endnu større Spurs-forventninger er der til Emanuel Ginobili, en nyerhvervet argentinsk allroundspiller, som San Antonio allerede i 1999 sikrede sig NBA-rettighederne til. Makker til Duncan Siden har Ginobili fået lov til at udvikle sit spil i den italienske Serie A, og nu er han blevet 25 år og forekommer mere end moden til NBA. Ved VM imponerede Ginobili alt og alle med sit stort anlagte spil og var om nogen manden bag Argentinas overraskende finaleplads. Nu håber Spurs-fans, at den sydamerikanske guldfugl medbringer VM-formen til Texas og finder sig hurtigt til rette i NBA-ligaen. Indtil videre hedder San Antonios største trumfkort dog fremdeles Tim Duncan. Den atletiske og stilsikre forward fra St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien blev i sidste sæson kåret som årets NBA-spiller og har siden sin ankomst i 1997 været en af ligaens mest effektive forwards i spillet tæt på kurven. En halv time før kampstart i opgøret Lakers-Spurs skydes Sacramento Kings' jagt på NBA-titlen i gang. Kings tager på hjemmebane imod overkommelige Cleveland Cavaliers, og alt andet end en lokal sejr vil være en gigantisk skuffelse for det entuisastiske Sacramento-publikum. I løbet af de senere år er Kings vokset enormt. I forårets slutspil var holdet fra den californiske hovedstad tæt på at eliminere Los Angeles Lakers - først i syvende og afgørende Western Conference-finalekamp slap Lakers af krogen - men i år skal det være for Sacramento. Truppen er uændret på de væsentligste pladser og indeholder to nykårede jugoslaviske verdensmestre i Predrag Stojakovic og Vlade Divac. Dallas Mavericks runder Western Conference-favoritkvartetten af. Træner Don Nelsons fornemste opgave bliver i år at få styr på sit forsvar, og hvis dét lykkes, kan Mavericks blive meget svære at bremse i den kommende sæson. Offensivt er Dallas toptunet med den tysk-canadisk-amerikanske trio Dirk Nowitzki, Steve Nash og Michael Finley i nøglerollerne, men i den anden ende af banen er det for let at komme til fadet. Jordan som joker Mens fire mandskaber skiller sig ud i vest, er billedet i Eastern Conference mere uklart. Michael Jordan har valgt at tage endnu en sæson som aktiv hos Washington Wizards, men spørgsmålet er, hvor længe de 39-årige knæ kan holde til mosten. Rygterne siger, at Jordan vil få en slags joker-rolle fra bænken, mens nytilkomne Jerry Stackhouse bliver det naturlige omdrejningspunkt i Washington-angrebsspillet. Talentet Larry Hughes er også ny hos Wizards, og det er ikke urealistisk at tilskrive hovedstadsklubben pæne chancer i kampen om øst. En oplagt rival er Boston Celtics. Den hæderkronede NBA-klub fra det nordøstlige hjørne af USA har allerede vundet titlen rekordmange 16 gange - den seneste gang dog tilbage i 1986 - og meget tyder på, at grønblusede Celtics nu er tilbage i toppen af amerikansk basketball. I foråret var de nær ved at spille sig i NBA-finalerne, men snublede over den sidste Eastern Conference-hurdle, New Jersey Nets. Bostons håb om nye succestider på basketfronten bæres af Paul Pierce og Antoine Walker, et flittigt og teknisk stærkt forwardpar. Philadelphia 76ers bør nævnes i østsammenhæng, men topscorer Allen Iverson virker for psykisk ustabil til at kunne bære sit hold gennem en hel sæson igen. Underlig byttehandel Endelig vil NBA-vicemestrene fra New Jersey Nets givetvis spille med om slutspilspladserne. New Jersey har tilegnet sig veterancenteren Dikembe Mutombo fra 76ers, men Keith Van Horn er gået den anden vej, og spørgsmålet er, om ikke Nets-træner Byron Scott har forregnet sig i dén byttehandel. Mutombo er blevet 36 år gammel og springer ikke længere op til rebounds og blokeringer med ungdommens lethed. Til gengæld var Van Horn den mest produktive i Nets-statistikken sidste år og vil muligvis blive savnet i New Jersey.