Vigtig udesejr til Man. City

Lyt til artiklen

Uden Peter Schmeichel formåede Kevin Keegan Manchester City alligevel at vinde 2-1 i bundbraget ude mod West Bromwich. Den franske angriber Anelka bragte City foran, Neil Clement udlignede, inden Shaun Goater tyve minutter før tid sørgede for tre meget vigtige point til Schmeichel og co. Den danske keeper sad uden for med knæproblemer, mens klubbens anden dansker, Niclas Jensen, vanen tro var i startopstillingen. Det andet Manchester-hold, United, vandt hjemme en snæver 2-1-sejr over formstærke Southampton. Først fem minutter før tid afgjorde Uniteds unge argentiner Forlan kampen. Liverpool bragte sig lørdag i spidsen af Premier League med syv point ned til Arsenal, da West Ham blev besejret 2-0 på to scoringer af Michael Owen. Dermed nåede Liverpool op på 30 point. Manchester United er på tredjepladsen med 22 point. Tøfting på bænken I bunden jagter Bolton point i forsøget på at komme væk fra sidstepladsen. Stig Tøfting var med igen på bænken, mens Per Frandsen var med fra start til udekampen mod Birmingham. Efter pausen kom der gang i begivenhederne. Darren Purse bragte Birmingham foran 1-0 efter 65 minutter. To minutter senere blev Bolton reduceret til ti mand, da Ricardo Gardner fik det røde kort. Okocha udlignede I kampens 72. minut udlignede Jay Jay Okocha så for gæsterne, mens Robbie Savage i samme minut atter bragte Birmingham foran 2-1. Tøfting fik lov at varme bænken i hele kampen, og det sluttede med, at Geoff Horsfield kunne sikre hjemmeholdet en 3-1-sejr i slutminutterne. Dermed er Bolton fortsat bundprop med otte point.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her