River Plate vandt søndag det argentinske fodboldmesterskab, efter klubben spillede uafgjort 1-1 mod Atletico Rafaela. Sejren var bemærkelsesværdig, fordi holdet trænes af den blot 35-årige Leonardo Astrada, der blot har været træner i seks måneder og inden da spillede for klubben Titlen kan dog ikke helt hele såret efter at River Plate tidligere på måneden tabte semifinalen i Libertadores Cup - den sydamerikanske version af Champions League - til ærkekrivalerne fra Boca Juniors. Det indbyrdes opgør blev afgjort på straffespark efter at holdene over to kampe havde spillet 2-2 og fået i alt seks mand vist ud. Boca Juniors sluttede på 2. pladsen i rækken efter at have tabt den sidste kamp i turneringen til San Lorenzo. Boca sendte et reservespækket hold afsted, mens de bedste spillere forbereder sig til returkamp i Libertadores Cup mod Columbias Once Caldas.
River Plate mestre i Argentina
Lyt til artiklen