Henrik 'Tømrer' Pedersen var en skuffet mand, da han i løbet fandt ud af, at han ikke var blandt Morten Olsens udvalgte til VM-kvalifikationsopgøret mod Georgien næste onsdag. Men Bolton-angriberen var også en anelse uforstående over for landstrænerens disposition. »Det er gået meget hurtigt fra at starte inde mod Albanien, sidde på bænken mod Tyrkiet og så være helt ude nu, så jeg er da naturligvis meget skuffet. Jeg ved ikke, hvad grunden er. Måske gjorde jeg det ikke godt nok i de 10 dage, vi var samlet sidst, eller også skyldes det, at jeg er startet på bænken i de sidste tre kampe for Bolton«, siger Henrik Pedersen til Ritzau.
'Tømrer' ærgerlig over afvisning fra Morten Olsen
Lyt til artiklen