Juventus er snublende tæt på at vinde det italienske mesterskab. I dag vandt 'Den Gamle Dame', som klubben hedder i italienske folkemunde, hjemme med 2-0 over Parma på mål af Alessandro Del Piero og Zlatan Ibrahimovic, mens Milan snublede i Lecce og nu er fem point efter Juventus med kun to spillerunder tilbage. Fiorentina skuffede Milan, der havde Jon Dahl Tomasson med i kampens sidste halve time, var i Lecce foran med 2-1 og en mand i overtal, men alligevel lykkedes det for Mirko Vucinic at udligne til 2-2 kort før tid. Juventus kan dermed sikre mesterskabet i næste spillerunde med en sejr over oprykkerne fra Cagliari. Fiorentina med Martin Jørgensen i startopstillingen skuffede i Firenze ved kun at spille 0-0 mod det absolutte bundhold, Atalanta. Da flere af de andre konkurrenter i bunden af Serie A vandt, røg Fiorentina under nedrykningsstregen.
'Den Gamle Dame' tæt på det italienske mesterskab
Lyt til artiklen