Superligaklubben FC Midtjylland og håndboldklubben Ikast-Bording lægger fremover kræfter i et projekt, der skal tiltrække fælles sponsorer. Det første initiativ på denne front er nedsættelsen af et seksmandsudvalg med repræsentanter fra både fodbold og håndbold, som arbejder målrettet med at finde en eller flere storsponsorer til begge hold. Ingen sammenlægning Der er dog langt fra tale om en sammenlægning, som man har set i AaB, FCK, AGF og SønderjyskE. »Vi mangler stadig at se, at der automatisk er god økonomi i et lægge en fodbold- og en håndboldklub sammen. Vi har en anden tilgang til det og går lidt mere forsigtig til værks«, siger FC Midtjyllands formand Anker Stensig Andersen til Ritzau. Han understreger samtidig, at man i FC Midtjylland på ingen måder har aktuelle planer om et formaliseret samarbejde med Hernings danske ishockeymestre.
FCM og Ikast-Bording går sammen i jagten på sponsorkroner
Lyt til artiklen