Topholdet i 1. division, Kolding FC, spillede sig onsdag aften videre til næste runde af landspokalturneringen. På Østerbro Stadion vandt jyderne - for øjnene af yderst beskedne 77 tilskuere - 5-3 over B.93 og er dermed klar til at møde OB i 5. runde, 19. oktober. Københavnerne førte ellers både 2-0 og 3-1, men fire scoringer i den sidste halve time gjorde, at Kolding kunne trække sig sejrrigt og juble. Jublen blandt koldingenserne blev sikkert ikke mindre af, at rivalerne i 1. divisions topstrid, Randers FC, tabte en udsat ligakamp til Vejle med 4-1. Lars Larsen bragte Randers foran efter blot tre minutters spil, men Kim Christensen fik udlignet inden pausen. I anden halvleg sikrede coringer fra Henrik Toft, Justice Erhenede og Henrik Smedegaard Vejle de tre point.
77 tilskuere så Kolding gå videre i pokalturneringen
Lyt til artiklen