Selv om han har indstillet sine konkurrencemæssige udfoldelser på cyklen og længst har dementeret enhver forsigtig antydning af, at han måske vender tilbage, er den syvdobbelte Tour de France-vinder, Lance Armstrong, stadig et efterstræbt interviewoffer blandt internationale medier. Senest er det den hollandske avis De Telegraaf, der har fået den karismatiske og aldrig konfliktsky amerikaner til at udtale sig, og det har givet den tidligere Discovery Channel-kaptajn mulighed for at tilkendegive sin uforbeholdne mening om ledelsen i det løb, han har kastet så storslået glans over, og som har forgyldt hans egen karriere. Vil holde sig på afstand »Jeg vender aldrig tilbage til Tour de France i officiel sammenhæng«, fastslår Armstrong bl.a. i avisen, selv om han tidligere har givet udtryk for, at han til sommer vil være til stede i en eller anden funktion for det mandskab, han fortsat har nær tilknytning til. Meningsskiftet har sin baggrund i den behandling, Armstrong fik ved præsentationen af den kommende Tour-udgave for to måneder siden i Paris. Ved den lejlighed omtaltes amerikaneren kun ganske periferisk, og både før og siden har Tourens chefer nærmest taget afstand fra Armstrongs bedrifter i takt med de - indtil videre udokumenterede - dopingbeskyldninger, der er rettet mod ham først og fremmest i forbindelse med hans første triumf i 1999. 'Hyklere' Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, Jacques Rogge, har i øvrigt netop kommenteret denne affære ved at fastslå, at Armstrong aldrig vil kunne dømmes, fordi de fundamentale rettigheder, en sigtet skal garanteres, ikke har været overholdt. »Jeg vil ikke risikere at skulle udveksle håndtryk med hyklere som Jean-Marie Leblanc, Christian Prudhomme og Patrice Clerc i forbindelse med Tour de France. Jeg vil besøge holdet undervejs på hotellerne, men jeg vil ikke udsætte mig for at løbe ind i disse personer ved start eller mål«. Mens Armstrong slår fast, at han på ingen måde føler sig dårligt behandlet af de franske cykelentusiaster, retter han en bredside mod dagbladet L'Equipe, som han beskylder for at føre an i en heksejagt mod ham.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg