Umiddelbart er der intet ved stedet, der udstråler fodbold. Den hvide bindingsværksbygning med sorte tværbjælker ligger helt ned til vandet i Kalkbrænderihavnen på Østerbro. De store blanke glasøjne stirrer direkte over på Svanemølleværkets imposante rødstensfacade, mens den klare vintersol farver vandet gyldent, og den blå himmel strækker sig ud i evigheden.
Men fodbold? Det er der intet af. Ingen bolde, ingen sportstrøjer, ingen beknoppede støvler, ingen pokaler – end ikke en strimmel af græs. Bare brosten. Ikke desto mindre indgik netop den bindingsværksbygning for fire år siden på mystisk vis i et internationalt klubskifte, der ved første øjekast intet havde med Danmark at gøre.




























