Danske idrætsledere skal ikke længere se passivt til, når de er vidner til urent trav i international idrætspolitik. »Vi skal skubbe tingene i en bedre retning, mener Niels Nygaard.
Foto: Mads Nissen.

Danske idrætsledere skal ikke længere se passivt til, når de er vidner til urent trav i international idrætspolitik. »Vi skal skubbe tingene i en bedre retning, mener Niels Nygaard.

Sport

Idrætsboss: Danmark må betale prisen for at råbe op i verden

Det seneste års opråb mod korruption, doping og mystiske tildelinger af værtskaber har givet dansk idræt øretæver internationalt. Men der er ingen anden vej – uanset om det koster store mesterskaber på dansk jord – mener formanden for Danmarks Idrætsforbund.

Sport

Dansk idræt markerede sig på imponerende vis i det forgangne år. 146 medaljer ved EM, VM og OL er et rekordår, der afspejler et succesfuldt talentarbejde i specialforbundene.

Men det er ikke kun inden for kridtstregerne, at dansk idræt har gjort sig bemærket på internationalt plan.

Også på den politiske scene har de hjemlige idrætsledere sat et markant aftryk i forsøget på at gennemtvinge en kulturændring i den verden, der i årtier har været præget af økonomisk svindel, doping og stemmefusk. En ny, men også helt nødvendig strategi, mener formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard.

»Erkendelsen af, at der er behov for at være med til at påvirke tingene, har helt klar flyttet sig. Og vores tro på, at vi også kan flytte tingene, har ændret sig«, siger formanden.

Jeg vil ikke kalde det et broderskab, men det er forsamlinger af idrætsledere, der ofte står lidt for tæt sammen

»Derfor er jeg heller ikke så nervøs for at være fremme på banen, som jeg var for bare et halvt eller et helt år siden«.

Niels Nygaard har ved flere lejligheder brudt den internationale husfred.

Kort får De Olympiske Lege i Rio de Janeiro i august valgte DIF at opfordre til en total udelukkelse af Rusland i kølvandet på afsløringerne et statsorkesteret russisk dopingprogram. Den melding gik stik mod Den Internationale Olympisk Komités (IOC) beslutning, der af Niels Nygaard blev beskrevet som »systemets fallit«.

OL har givet selvtillid til at råbe op

I oktober var det Den Europæiske Olympiske Komité, der fik hårde ord med fra Nygaard, da han kritiserede valget af Minsk som vært for European Games i 2019, som ifølge DIF-formanden foregik på et »uklart grundlag«, fordi ingen blev præsenteret for indholdet af det hviderussiske bud, før beslutningen skulle træffes. Kun Norge stemte som Danmark imod.

Også andre idrætsledere har talt med store ord i internationale forsamlinger. Blandt andet Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, har flere gange været kritisk og direkte i forhold til tilstandene i international fodbold.

»Vi har i den grad fået bekræftet vores opfattelse af, hvad der foregår internationalt, hvor rådne tingene kan være og hvor stort behov, der er for at få sat en klar retning«, siger Niels Nygaard.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at de reaktioner, vi fik, da vi gik så åbent på banen i forhold til doping og senere i forhold til Minsk, har givet skrammer

»Vi har sat os et mål for at engagere os mere internationalt for at skubbe tingene i en bedre retning. Det er mere aktuelt end nogensinde. Og her har det været et godt år. Det har givet pote, at vi har sikret bedre uddannelse af vores idrætsledere og mange af vores specialforbund har virkelig taget udfordringen op«, siger formanden med henvisning til, at antallet af politisk valgte danskere i internationale idrætsorganisationer er i pæn fremgang.

Hvorfor har vi ikke været mere åbenmundede tidligere?

»Det var en kombination af, at vi har været os selv nok, og at vi hellere ville bruge kræfterne herhjemme og hygge os i stedet for at tage kampen op. Når det har ændret sig, er det da et udtryk for, at vi har fået en større selvbevidsthed. Uden at man kan drage direkte paralleller til de 15 medaljer i Rio, er det et udtryk for, at vi tror på, at vi i Danmark kan gøre en forskel, når vi tager os sammen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Strategien giver øretæver

De seneste år er det lykkedes at trække en lang række af internationale sportsbegivenheder til Danmark. Blandt andet VM i kvindehåndbold, to gange EM i kortbanesvømning og VM i ishockey. Niels Nygaard er overbevist om, at Danmark fortsat vil have held med at lokke verdensidrætten til landet, men han mener samtidig, at strategien om at råbe op i internationale forsamlinger gerne må koste værtskaber, hvis det er nødvendigt.

»Ja, det kan være en konsekvens. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at de reaktioner, vi fik, da vi gik så åbent på banen i forhold til doping og senere i forhold til Minsk, har givet skrammer. Men det har til gengæld overbevist mig om, at det er den eneste rigtige vej, hvis vi vil forbedre idrætten. Vi må tage de øretæver, der følger med. Jeg tror på, at vi kommer ud som de stærke på den lange bane«.

Hvordan har de skrammer, I har fået, taget sig ud?

»Vi møder kolleger i forskellige forsamlinger, som – om ikke kigger skævt til os – så stiller spørgsmål til, hvorfor vi har råbt op, og hvorfor det nu var nødvendigt. Det er en tung maskine at få ændret på, fordi man jo klapper hinanden på skulderen og fejer ting ind under gulvtæppet, som ikke burde være blevet det. Jeg vil ikke kalde det et broderskab, men det er forsamlinger af idrætsledere, der ofte står lidt for tæt sammen. Derfor skal vi have skabt en kulturændring«.

Tegn på ændringer

Midt i vældet af dopingskandaler, magtmisbrug og korruption, som har martret sporten i årevis og ikke mindst i 2016 kan Niels Nygaard også finde grund til optimisme. Dels håber han, at hele skandalen om doping i Rusland vil føre til et nyt og forbedret dopingarbejde, og så er han begejstret for mange af de reformændringer, som Det Internationale Atletik Forbund (IAAF) er ved at inkorporere efter to år med doping- og korruptionsskandaler.

»Der er tegn på ændringer nogle steder. De ændringer, som Sebastian Coe har fået gennemført i atletikken, er enormt omfattende, når man nærlæser teksten. De kommer til at agere anderledes fremadrettet. Det viser, at det kan lade sig gøre«.

Atletikkens reformer indebærer blandt andet, at præsident Coe selv mister en række beføjelser, præsidenten kan i fremtiden kun regere i 12 år og så opretter IAAF en uafhængig antidopingenhed, et integritetskodeks og retningslinjer for god ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Boykot er ingen mulighed

I har blandet andet kritiseret IOC for, at der ikke bliver sat handling bag de mange flotte ord om reformer. Hvor langt er I selv parate til at gå af handlingens vej? Er det en mulighed eksempelvis at boykotte European Games i Minsk, når I nu er utilfredse med måden, værtskabet med tildelt på?

»Vi skal blive ved med at gøre opmærksom på behovet for reformer og mere gennemsigtighed i idrætten. Men det er ret sikkert, at vi sender vores atleter til Minsk. Der, hvor vi kan gøre en forskel, er i processen i forbindelse med tildelingen af et værtskab. Her kan vi tage stilling til, hvilke lande vi foretrækker frem for andre. Det er her, vi kan råbe op. Men når først arrangementet er tildelt, er det vores holdning, at vi stiller op«, siger DIF-formanden.

»Alternativet ville være helt uoverskueligt. Skal vi så også blive væk fra USA, fordi der er dødsstraf, Rusland, fordi der er problemer med homoseksuelles rettigheder, eller Kina på grund af Tibet. Det er en skelnen, som vi ikke skal foretage som idrætsorganisation«, siger Niels Nygaard, der også det kommende år vil rejse en kritisk røst på den internationale scene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce