Sergio García bar rundt på så mange prædikater.
Han var alle tiders bedste golfspiller, der aldrig havde vundet en major. Han var typen, der altid kunne finde mørke skyer på en blå himmel og føle sig forfulgt af selve skæbnen. Han var kongen af halvtynde bortforklaringer, der hyppigt sukkede så dybt over sig selv, andre eller det ubegribelige uheld, at verden omkring ham rystede.




























