Der er linet adskillige sorte, hærgede Tiger-kaffekander op til mødet, men der bliver ikke drukket så meget kaffe, som kutymen på Christiansborg ofte foreskriver. Det er seks veloplagte og velformulerede unge repræsentanter, der mødes med fire politikere for at videregive de anbefalinger, som gruppen sammen med 49 andre unge havde udarbejdet til Center for Ludomanis workshop på Ungdommens Folkemøde 7. september. Kaffen får mindre opmærksomhed.
»Det skal tydeliggøres, at der er en risiko for at tabe. Chancen for at vinde er monsterlille, men det er den, der fanger os«
De fire politikere er Jesper Petersen (S), Jane Heitmann (V), Lisbeth Bech Poulsen (F) og Andreas Steenberg (R). Med fokuserede blikke og kun anbefalingerne printet på papir på bordet foran dem bliver punkterne argumenteret for ét ad gangen. Fælles for de unge er, at de alle havde meldt sig til workshoppen, fordi de har haft ludomani tæt på livet på en eller anden måde i deres hverdag: En havde selv spillet, en anden havde en ven, der havde gjort det, og ville gerne vide mere om, hvad det var, der havde trukket ham ud af hverdagen med vennerne. De havde alle et ønske om at være med til at debattere den tendens, der er blevet et alvorligt problem i vores samfund: at unge gambler i en tidligere alder end nogensinde før.
Problemet er større, end mange tror
»Mange unge ved ikke, hvad de spiller om, bare at de spiller om penge«, lyder det fra en af de unge mødedeltagere. Og det skyldes blandt andet reklamernes enorme indtog. De unge mener, at der skal være færre reklamer med større ærlighed.
»Det skal tydeliggøres, at der er en risiko for at tabe. Chancen for at vinde er monsterlille, men det er den, der fanger os, fordi risikoen for at tabe ikke bliver nævnt i reklamerne«, siger en af de unge.
Ungdommens anbefalinger
Unge og ludomani
Ungdomsdebattørerne kigger på hinanden og på politikerne med en fasthed, der har rod i vigtigheden af det emne, de debatterer. Hænderne gestikulerer for at hjælpe forklaringen på vej, øjenkontakten er i sit stædige hjørne. Ordene er velplacerede og falder med en naturlig ro og overraskende rutine. Repræsentanterne tager over for hinanden i dialogen med politikerne og bringer på bane, at der er behov for en afstigmatisering af emnet ludomani blandt unge. Det er vigtigt, at vi får en åben debat, for problemet er større, end mange tror. Især forældrene, som ikke aner, hvor meget det fylder i de unges liv, og på hvilke måder de unge udnytter forældres login til spillesider. Unge bliver fanget af reklamerne og når ikke altid at gennemskue, at de bliver lokket i reklamefælden, når en kendt person på tv eller nettet lokker med høje bonusser ved at spille på en kamp. Blandt andet derfor skal antallet af reklamer sættes ned.
»Det farlige er jo, at det er sjovere at se kampen, hvis man har penge at vinde eller tabe«, lyder det fra de unge.
Målgruppen for behandlinger skal udvides
På væggene hænger fotografier af nuværende og tidligere store politiske profiler. Profiler, der alle var børn i en tid, hvor ludomani blandt unge ikke var et emne, det var nødvendigt at debattere. Det er det nu. Og Jane Heitmann giver de unge ret i, at der også er brug for bedre oplysning til forældrene, blandt andet om hvilke små tegn en forælder skal være opmærksom på. Andreas Steenberg vil gerne se den unge målgruppe udvidet.
»Undersøgelser viser det samme, som I snakker om: at det drejer sig om mindreårige under 18 år, men lovgivning og behandlinger er målrettet myndige over 18 år«, siger den radikale politiker.
Ungdommen ønsker, at der spilles mere på følelserne i den forebyggende information. Til det nævner Andreas Steenberg, at det skal overvejes, om man kan give et årligt beløb til Center for Ludomanis arbejde med oplysningskampagner, på samme måde som Rådet for Sikker Trafik får et tilskud til at forebygge problematiske samfundstendenser. Lisbeth Bech Poulsen spørger, om det var en idé at regulere reklamerne, så de blev målrettede og ikke indfangede så stor en gruppe af unge.
Politikerne opfordrer til slut de unge til at sende anbefalingerne til skatteministeren, og i ægte 2017-stil bliver mødet afsluttet med en selfie på trappen og håndtryk til alle. Smilene går op over begge ører på de unges ansigter, og da gruppen står sammen i en klump bagefter, udløser dagens møde en høj high-five hele vejen rundt.
fortsæt med at læse




























