Ungdommen har længe spillet computerspillet Counter-Strike. Men i løbet af de seneste år er et nyt fænomen kommet til: skinbetting. Og det balancerer på vippen til at blive ungdommens nye ludomaniform.
Foto: Nanna Navntoft

Ungdommen har længe spillet computerspillet Counter-Strike. Men i løbet af de seneste år er et nyt fænomen kommet til: skinbetting. Og det balancerer på vippen til at blive ungdommens nye ludomaniform.

Sport

'Skinbetting' lurer som den nye ungdomsludomani

Med skinbetting er det blevet muligt for børn at gamble i deres computerspil på lige linje med voksne. Skins er en valuta, der har en reel værdi og kan sidestilles med kontanter, og mange forældre aner ingenting om fænomenet. Til gengæld kender næsten alle unge til det.

Sport

Alle de unge ved, hvad det er. Næsten ingen forældre ved, hvad det er. Sådan ser virkeligheden ud, og derfor skal forældre spidse ører nu. Skinbetting er blevet en del af børns computerspil og kan sende dem ind i gamblingverdenen allerede i 8-10 års alderen. Og hverken samfundet eller lovgivningen kan følge med udviklingen.

Henrik Thrane Brandt, der er souschef og behandlingsleder på Center for Ludomani fortæller, at de så skinbetting første gang for et til halvandet år siden. Der kom nogle af de helt unge mennesker, der havde brugt og mistet mange penge på skinbetting. For dem var det et 'hov, hvad er det?', fordi de simpelthen ikke kendte til skinbetting.

»Man skal ikke logge ind med noget, og det er meget bekymrende. Hvis bare børnene har en Steam-konto kan de komme ind og satse de her skins. Det kræver ikke noget ID, så vi har ikke nogen former for beskyttelse af vores børn på det her område«, siger Henrik Thrane Brandt.

Centerets oplevelse er, at forældrene blot ved, at børnene spiller Counter-Strike - ikke, at børnene også kan komme ind og gamble via de her skins. Den mulighed kom som en kæmpe overraskelse for forældregenerationen.

»Du kan gå ud og købe skins for de 1000 kroner, du lige har fået julegave af bedstefar, og så kan du i samme omgang gå ud og spille dem op. Det står jo i skrigende kontrast til, hvad man regulerings- og lovgivningsmæssigt gerne vil på det her område«

Hvad er skins?

Kort forklaret kendes skins primært fra computerspillet 'Counter-Strike: Global Offensive'. Skins er effekter, som man kan bruge til at forbedre sin virtuelle figurs våben med.

»Man har mulighed for at tage sine skins, veksle dem til at kunne gamble i en roulette og på den måde komme ind i almindeligt gamblingspil - så på den måde bliver børn introduceret til spil om penge i en alt for ung alder. De unge bliver lokket over i gamblingspillet ved, der kommer en reklame op, hvor der står ’har du brug for en skydepause?’, og så kommer man ind på gamblingsiderne«, siger Henrik Thrane Brandt.

Man kan for eksempel have et skins til 10 dollar. Det kan den unge spiller lægge i en pulje, hvor der måske er otte andre, der gør det samme. Det giver den unge ca. 10 procent chance for at vinde. Men man kan ikke gardere sig mod, at der i samme pulje kommer en anden spiller ind og lægger skins svarende til 500 dollar, og dermed bliver de 10 procents chance, den unge spiller oprindeligt havde, reduceret betydeligt. På den måde bliver risikoen for at tabe meget stor, og børnene og unge mister penge på deres indkøbte skins.

»Det kræver ikke noget ID, så vi har ikke nogen former for beskyttelse af vores børn på det her område«

»Så et er, at de sidder og skinbetter med et fiktivt våben, der har en reel værdi, hvor vildt det end kan lyde for sådan halvgamle som mig - men det har en værdi, og hvis man for eksempel vinder skins for 50.000 kroner, så kan man gå ind på en facebookside, sælge de her skins og relativt kort efter få overført 35.000-37.000 kroner. Det er let at omsætte sine skins igen til rigtige penge«, siger Henrik Thrane Brandt.

Et alvorligt vink med en vognstang

Det er ikke kun Center for Ludomani, der har oplevelser med skinbetting. På Frederiksberg Centeret, der blandt andet tilbyder behandling for ludomani og computerspilafhængighed, kender man også til den nye tendens, fortæller direktør Morten Dalsgaard.

»Der er et stykke mellem henvendelser for behandling af skinbetting lige nu, men der kommer langsomt flere af dem. Og når vi ser på vores forebyggende arbejde, hvor vi er ude at snakke med unge i teenagealderen, så kender de det alle sammen. Det kunne jo godt give os et vink med en vognstang om, at om 10 år ser det behandlingsbillede, vi har nu, helt anderledes ud«, siger Morten Dalsgaard.

Under computerspillet ligger skinbetting som en lokkende mulighed. De unge ser det ikke som risikofyldt, men mere som underlæggende underholdning. Morten Dalsgaard oplever, at forældrene måske nok har hørt om skins, men at det er en valuta på lige fod med kontanter, det kobler de slet ikke sammen.

»De unge kender det alle sammen. Det kunne jo godt give os et vink med en vognstang om, at om 10 år ser det behandlingsbillede, vi har nu, helt anderledes ud«

»Dermed ikke sagt, at alle de unge bliver ludomaner, men det er bekymrende, at man har en ungdomsgeneration, der ved, hvad det er, og hvor langt de fleste har prøvet det - og så har man en forældregeneration, der overhovedet ikke aner, hvad det er. Forældrene ved ikke, at børnene kan spille for de her skins, som har en reel værdi«, siger Frederiksberg Centerets direktør, Morten Dalsgaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skinbetting er enormt kompliceret juridisk, og det er ikke godkendt herhjemme. En stor del af forretningen ligger i udlandet, og ofte er det privatpersoner, der laver gamblingsiderne, fortæller Henrik Thrane Brandt. Han understreger, at der er behov for at gå ind og kigge på dem, der står bag Counter-Strike.

Morten Dalsgaard har samme oplevelse og påpeger, at der er mange faktorer i det her. For de, der producerer spillene, har jo også en interesse i at blive kontaktet, da de formentlig ikke har lyst til at blive koblet sammen med børn og pengespil. Præcis som Esport-sektoren formentlig heller ikke har lyst til det.

»Jeg tænker, at der rent politisk er behov for generelt at gå ind og kigge på spilindustri og især få kigget på, hvordan vi kan sætte en stopper for, at der kommer flere og flere unge til de her spil. Så selvfølgelig er behandlingsmuligheder vigtige, men først og fremmest skal vi have sat en prop i, at flere og flere unge udvikler problemer med spil, og der er det altså kompliceret med skinbetting«, siger Henrik Thrane Brandt.

Lovgivningen står i skrigende kontrast til virkeligheden

Morten Dalsgaard mener, at der er et hul af en anden verden her, for i mange andre sammenhænge er man jo meget påpasselig med, at de folk, der går ind og spiller, er over 18 år. Men her har man en situation, hvor børn på 10 år kan sidde og spille om temmelig store værdier. For det kræver ikke ID  - skinbetting er et ikke reguleret marked.

»Du kan gå ud og købe skins for de 1.000 kroner, du lige har fået julegave af bedstefar, og så kan du i samme omgang gå ud og spille dem op. Det står jo i skrigende kontrast til, hvad man regulerings- og lovgivningsmæssigt gerne vil på det her område. Man kan sige, det jo på den måde er et klasseeksempel på, at lovgivningen nogle gange på de her områder halter håbløst bagud i forhold til den udvikling, der er«, siger han.

»Potentielt set er det risikabelt og har konsekvenser for børn og unge-generationen. Vi er nødt til at forholde os til, at sådan ser verden ud lige nu, men om 10 år er de børn, der spiller det her nu, blevet voksne«

Henrik Thrane Brandt håber, at de kan nå at bremse udviklingen med skinbetting, men han ved også, at det kræver politisk vilje og masser af forebyggelse, som der er brug for nu.

»Det er klart, at hvis problemet bliver ved med at vokse sig større og større, så er det nødvendigt at snakke om midler til behandling, men jeg håber simpelthen ikke, at vi når dertil«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Dalsgaard er ikke i tvivl om, at der i første omgang nu her er stærkt brug for, at problemet bliver italesat og sat på landkortet både politisk og i samfundet. For det er noget, der foregår, og selv om det jo ikke er sikkert, at alle de unge, der kender til skinbetting i dag, bliver ludomaner, så skal der dæmmes op for det, og de unge skal bevidstgøres om, at det ikke er den rigtige adfærd.

»Potentielt set er det risikabelt og har konsekvenser for børn og unge-generationen. Vi er nødt til at forholde os til, at sådan ser verden ud lige nu, men om 10 år er de børn, der spiller det her nu, blevet voksne. Og der vil det være en del af voksenlivet også«, siger han.

Forleden var en gruppe ungdomsrepræsentanter forbi Christiansborg for at aflevere deres anbefalinger fra en workshop, de havde deltaget i ved Ungdommens Folkemøde 7. september. Workshoppen handlede om forebyggelse af ludomani blandt unge, og blandt andet skinbetting var omdrejningspunkt for mange af diskussionerne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce