Alle de unge ved, hvad det er. Næsten ingen forældre ved, hvad det er. Sådan ser virkeligheden ud, og derfor skal forældre spidse ører nu. Skinbetting er blevet en del af børns computerspil og kan sende dem ind i gamblingverdenen allerede i 8-10 års alderen. Og hverken samfundet eller lovgivningen kan følge med udviklingen.
Henrik Thrane Brandt, der er souschef og behandlingsleder på Center for Ludomani fortæller, at de så skinbetting første gang for et til halvandet år siden. Der kom nogle af de helt unge mennesker, der havde brugt og mistet mange penge på skinbetting. For dem var det et 'hov, hvad er det?', fordi de simpelthen ikke kendte til skinbetting.
»Man skal ikke logge ind med noget, og det er meget bekymrende. Hvis bare børnene har en Steam-konto kan de komme ind og satse de her skins. Det kræver ikke noget ID, så vi har ikke nogen former for beskyttelse af vores børn på det her område«, siger Henrik Thrane Brandt.
Centerets oplevelse er, at forældrene blot ved, at børnene spiller Counter-Strike - ikke, at børnene også kan komme ind og gamble via de her skins. Den mulighed kom som en kæmpe overraskelse for forældregenerationen.
»Du kan gå ud og købe skins for de 1000 kroner, du lige har fået julegave af bedstefar, og så kan du i samme omgang gå ud og spille dem op. Det står jo i skrigende kontrast til, hvad man regulerings- og lovgivningsmæssigt gerne vil på det her område«
Morten Dalsgaard, direktør for Frederiksberg Centeret
Hvad er skins?
Kort forklaret kendes skins primært fra computerspillet 'Counter-Strike: Global Offensive'. Skins er effekter, som man kan bruge til at forbedre sin virtuelle figurs våben med.
»Man har mulighed for at tage sine skins, veksle dem til at kunne gamble i en roulette og på den måde komme ind i almindeligt gamblingspil - så på den måde bliver børn introduceret til spil om penge i en alt for ung alder. De unge bliver lokket over i gamblingspillet ved, der kommer en reklame op, hvor der står ’har du brug for en skydepause?’, og så kommer man ind på gamblingsiderne«, siger Henrik Thrane Brandt.
Man kan for eksempel have et skins til 10 dollar. Det kan den unge spiller lægge i en pulje, hvor der måske er otte andre, der gør det samme. Det giver den unge ca. 10 procent chance for at vinde. Men man kan ikke gardere sig mod, at der i samme pulje kommer en anden spiller ind og lægger skins svarende til 500 dollar, og dermed bliver de 10 procents chance, den unge spiller oprindeligt havde, reduceret betydeligt. På den måde bliver risikoen for at tabe meget stor, og børnene og unge mister penge på deres indkøbte skins.
»Det kræver ikke noget ID, så vi har ikke nogen former for beskyttelse af vores børn på det her område«
Henrik Thrane Brandt, souschef og behandlingsleder på Center for Ludomani
»Så et er, at de sidder og skinbetter med et fiktivt våben, der har en reel værdi, hvor vildt det end kan lyde for sådan halvgamle som mig - men det har en værdi, og hvis man for eksempel vinder skins for 50.000 kroner, så kan man gå ind på en facebookside, sælge de her skins og relativt kort efter få overført 35.000-37.000 kroner. Det er let at omsætte sine skins igen til rigtige penge«, siger Henrik Thrane Brandt.
Et alvorligt vink med en vognstang
Det er ikke kun Center for Ludomani, der har oplevelser med skinbetting. På Frederiksberg Centeret, der blandt andet tilbyder behandling for ludomani og computerspilafhængighed, kender man også til den nye tendens, fortæller direktør Morten Dalsgaard.
»Der er et stykke mellem henvendelser for behandling af skinbetting lige nu, men der kommer langsomt flere af dem. Og når vi ser på vores forebyggende arbejde, hvor vi er ude at snakke med unge i teenagealderen, så kender de det alle sammen. Det kunne jo godt give os et vink med en vognstang om, at om 10 år ser det behandlingsbillede, vi har nu, helt anderledes ud«, siger Morten Dalsgaard.
Under computerspillet ligger skinbetting som en lokkende mulighed. De unge ser det ikke som risikofyldt, men mere som underlæggende underholdning. Morten Dalsgaard oplever, at forældrene måske nok har hørt om skins, men at det er en valuta på lige fod med kontanter, det kobler de slet ikke sammen.
»De unge kender det alle sammen. Det kunne jo godt give os et vink med en vognstang om, at om 10 år ser det behandlingsbillede, vi har nu, helt anderledes ud«
Morten Dalsgaard, direktør for Frederiksberg Centeret
»Dermed ikke sagt, at alle de unge bliver ludomaner, men det er bekymrende, at man har en ungdomsgeneration, der ved, hvad det er, og hvor langt de fleste har prøvet det - og så har man en forældregeneration, der overhovedet ikke aner, hvad det er. Forældrene ved ikke, at børnene kan spille for de her skins, som har en reel værdi«, siger Frederiksberg Centerets direktør, Morten Dalsgaard.
