En efter en mødte de hvidklædte danskere hinanden. Klappede hænder, krammede, klappede hænder, krammede, klappede hænder, krammede… Da fodboldkvinderne havde været hele vejen rundt, stimlede de sammen i en klynge ved sidelinjen og startede forfra med at ønske hinanden tillykke med den solide 6-1-sejr over Ungarn i aftenens VM-kvalifikationskamp. Armene om hinanden. Sammen.
Rundt omkring dem rejste sig et stadion af nogenlunde lige dele beton og blåmalet jern, der tronede over marker med visnede solsikker og falmede majsstokke. Opgøret fandt sted i udkanten af Györ – en mellemstor by i det nordvestlige Ungarn med en blanding af nydelige gamle monumenter og byggerier, der måske var fede i 70’ernes Østeuropa, men som tiden er løbet fra med samme hast som Jerntæppets fald. Bare nogle hundrede tilskuere havde trodset regnen og bevæget sig ud i den råklamme aften.
