Rigtig meget godt kan der siges om vinter-OL i Pyeongchang, og det skal nok blive sagt i den kommende tid. Men på et punkt minder idrætsfesten i Sydkorea mere om sommerlegene i Rio de Janeiro end London.

Det er på publikumsfronten. Eller rettere sagt antallet af tilskuere til de mange præstationer i verdensklasse. For på det område kniber det i overvejende grad med at levere varen, som atleterne kunne fortjene.

Sagt ligeud: Der er ikke mange tilskuere til konkurrencerne, undtagen når det handler om speedskating på både kort og lang bane eller ishockeykampe med koreansk deltagelse.

Fra officielt hold hedder det ellers, at billetsalget har nået 97,9 procent af det budgetterede, og det er da meget muligt, men så har målsætningen været sat meget lavt. Der var i øvrigt heller ikke udsolgt til åbningsceremonien, og billetter til afslutningen på søndag er det også stadig muligt at få fingrene i.

Store oplevelser

Politikens udsendte har haft fantastiske tilskueroplevelser ved legene, for eksempel til ishockeykampen mellem Koreas kvinder og Sverige. Her underholdt det nu så berømte heppekor fra Nordkorea, hvilket resulterede i en helt igennem vidunderlig og enestående aften.

Og mindre fantastisk var det ikke forleden, da fire unge sydkoreanske kvinder stod for presset fra ikke bare en fyldt skøjtehal, men en helt nation og vandt guld i speedskatingstafetten. Sikke en stemning.

Men der har været langt mellem snapsene. Helt grelt har det stået til ved de nordiske skidiscipliner og de alpine konkurrencer.

Når både fart- og de tekniske discipliner bliver afviklet i for eksempel Europa ved World Cup-stævner, suser deltagerne som regel ned i et veritabelt menneskehav, der har taget plads på tribunen i målområdet.

Både til fartdisciplinerne styrtløb og Super-G i Jeongseon og slalomløbene i Yongpyong har der været så få tilskuere, at det blev et tema på pressemødet efter Axel Lund Svindals guld i styrtløbet.

Nordmanden var ekstremt høflig og sagde, at det vel var meget naturligt, at sydkoreanerne søgte til de sportsgrene, de kendte i forvejen, og til dem hørte de alpine discipliner så ikke.

Men Svindal kunne alligevel ikke undlade at undre og ærgre sig over det magre fremmøde.

Tilskuerne mases sammen

Da et af legenes største alpine navne, østrigeren Marcel Hirscher, blev hyldet for sin sejr i storslalom, var det nærmest kun pressen og den østrigske delegation, der var til stede. Det kan ikke undgås at føles en lille smule uværdigt.

Heller ikke tribunerne til de nordiske skidiscipliner har gynget i sædvanlig stil, selv om det på tv måske har set sådan ud.

Tricket har været at mase de få tilskuere, der er mødt op, sammen på et afsnit, og så fokusere med kameraet på det sted. Bingo, så ser det ud, som om der er masser af tilskuere.

I alt er der solgt lidt over en million billetter til de olympiske konkurrencer, og heraf er knap 20 procent afsat uden for Sydkorea. Og det er selvfølgelig her, skoen klemmer. Der er kommet for få gæster.

fortsæt med at læse

Stjernestund:

Socialismens smukkeste ansigt tryllebandt verden