Ny stjerne venter Danmark: Talent er ved at leve op til den finske hockey-guds forudsigelse

Sebastian Aho (t.v.) bliver en af de mange finske profiler, som Danmark skal forsøge at stoppe, hvis det skal blive til et overraskende point i aften. (AP Photo/Petr David Josek)
   Petr David Josek/AP
Sebastian Aho (t.v.) bliver en af de mange finske profiler, som Danmark skal forsøge at stoppe, hvis det skal blive til et overraskende point i aften. (AP Photo/Petr David Josek) Petr David Josek/AP
Lyt til artiklen

Landstræner Janne Karlsson slår en kort, mild latter op efter spørgsmålet.

»Hvis I skal få point mod Finland, kræver det vel, at I får styr på Sebastian Aho. Kan man det?«

Her inden det danske møde med Finland har det 20-årige stortalent nemlig ikke blot været den bedste spiller for Finland ved VM. Han har været en af slutrundens mest iøjnefaldende overhovedet.

»Han er en fantastisk hockeyspiller. God begge veje på isen og har en stærk teknik og en god målnæse. Specielt når han spiller for Finland. Han kan blive en af verdens bedste spillere med tiden«, siger Janne Karlsson.

Sådan så det også ud til at skulle gå med høj fart, da Aho i 2016 var en afgørende faktor bag, at Finland vandt et stærkt besat junior-VM i ishockey.

'Faceoff', 'icing', 'slashing'...VM-forvirret?: Politiken guider dig gennem junglen af ishockey-udtryk

Det var her, at Aho og Nikolaj Ehlers’ nuværende holdkammerat Patrik Laine for første gang fremviste deres talent på en stor scene. Aho i sådan en grad med mål og stort overblik, at han fangede finsk ishockeys største navns opmærksomhed.

»Han var faktisk bedre end Laine. Jeg forventer, at han bliver en fremragende hockeyspiller og en af Finlands nye stjerner«, sagde Teemu Selanne i 2016.

Alligevel blev Patrik Laine valgt som nummer 2 i draften i 2016, mens Aho først røg til Carolina som nummer 35. Nogle eksperter tvivlede på, om han var stor nok til at spille i NHL. Aho har modbevist alle i sine første to hele sæsoner. Han er en af de mest markante spillere på NHL-holdet Carolina Hurricanes. Og endnu bedre, når han får lov til at spille på de større baner ved et VM kontra dem i Nordamerika.

»Finland er måske lige et lille niveau under Canada og USA, men det skyldes bestemt ikke Aho. Vi må se, om vi ikke kan gå lidt til ham onsdag«, siger Karlsson.

Ny energi skal vælte stærke finner

Søren Lissner

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her