Ingen glædelig afslutning på 7 fantastiske kampaftener med 10.000 danskere til ishockeyfest i Jyske Bank Boxen. Ingen sidste omgang »Vi er dem, de andre ikke må lege med« ud gennem højtalerne. Ingen kvartfinale på torsdag i Royal Arena.
Danmark tabte tirsdag aften 1-0 til Letland i en altafgørende kamp. Dermed slutter landsholdet på 11 point, der normalt er nok til en kvartfinaleplads ved en VM-slutrunde. Bare ikke i år.
Letland er ikke noget let land, proklamerede fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen med sin karakteristiske charme før en VM-kvalifikationskamp i 1993, som Danmark alligevel vandt 2-0.
"Ricardos" betegnelse passer nok i virkeligheden bedre på det lettiske landshold i ishockey. De seneste godt 15 år i A-gruppen har nemlig vist, at det aldrig er let for Danmark mod Letland. Heller ikke for tidernes måske bedste VM-landshold på hjemmebane foran 10.000 landsmænd klædt i rødt og hvidt mod en 2018-udgave af Letland, som manglede flere profiler.
Og i sine to første VM-kampe henholdsvis måtte bruge overtid for at slå Norge og dagen efter tabte 1-8 til Finland.
Letterne modstod nemlig alt, hvad Jyske Bank Boxen og landsholdet kunne byde på. Den hidtil højeste pibekoncert sendt ned til en modstander ved indløbet. Det højeste bragende bifald til landsholdet ført an af Frederik Andersen og en god dansk start, hvor landsholdet havde pucken mest og sendte letterne i banderne.
Midt i perioden blev Boxen dog så stille, det for et sekund gav anledning til at glemme, man delte den med 11.000 andre mennesker.
Andris Dzernis stod pludselig for umarkeret i den danske zone og lagde pucken ind bag Frederik Andersen.
Det var ikke en del af planen.
Ikke nok skud mod mål
Stillingen 1-0 på måltavlen mellem 1. og 2. periode gjorde det umuligt ikke at spekulere.
Var forventningspresset blevet for stort? Hvorfor gik der endnu en periode uden dansk scoring i spillet 5 mod 5? Havde det i virkeligheden været en fordel for Letland at spille og få et point mod Canada mandag aften, mens Danmark gik ind til det afgørende opgør efter to dage uden kampe?
Boxens storskærm fortalte historien om, at de spørgsmål heller ikke blev endegyldigt besvaret i 2. periode.
I modsætning til jubelkampene mod Finland, Tyskland og Norge hoppede de danske fans ikke med på legen om at smide hæmningerne, selvom skærmen viste dem som værende på dance cam. Der var sammenbidte miner og fokus på kampen.
De ansigtsudtryk må dog ikke misforstås som manglende opbakning til landsholdet, da tingene så svære ud.
For det var på ingen måde tilfældet. De danske fans skulle med stor tydelighed lære at skabe en ishockeykultur under VM’ første kampe. Mod Letland sad det hele på rygraden. Der blev piftet af letterne, når de var i overtal. Buh’et, når en dansker faldt til isen, uden dommerne markerede for en udvisning og taktfast brølet »Danmark, Danmark, Danmark« ned mod landsholdsspillerne i den lange perioder, hvor kampen var på vippen.
Profilerne viste deres format
Her trådte nogle af landsholdsholdets største profiler i karakter. Jannik Hansen talte reelt for to spillere i det danske undertalsspil med sit arbejdsraseri. Frans Nielsen havde teknikken og overblikket til at holde i pucken og skabe ro i det danske spil, når det hele blev for hektisk i den 30 graders varme hal. Frederik Andersen stod med vanlig kølighed i målet og pillede alle de lettiske forsøg, som han kunne se.
Desværre fik landsholdet ikke sendt nok skud af sted mod målmandskollegaen Elvis Merzlikins, som også holdt nullet i 2. periode.
Det gjorde det meget passende, at Europes »The Final Countdown« blev spillet ikke bare en, men to gange inden den sidste 3. periode af VM-slutrundens grundspil.
For det hele skulle selvfølgelig afgøres i løbet af de sidste 20 minutter.
Den alvor afspejlede sig i det danske spil i de første 2 minutter, hvor landsholdet skabte tre store chancer. Men pucken kom ikke ind bag Merzlikins. Det var også faktum efter samtlige 60 minutter, selv om landstræner Janne Karlsson helt efter bogen tog Frederik Andersen ud og satte en ekstra markspiller på isen. Og så kunne Letland juble, mens det danske eventyr fik en brat afslutning.
Min barndom med VM's bedste målmand: Jeg tabte en sodavand til Frederik på 14 - nu tjener han 34 millioner om åretfortsæt med at læse
