Efter ballade om spanske kampe i USA: Her er eksemplerne på 100 år med grænseløs sport

Lucien Buysse på vej over bjerget Col de l'Aubisque. Allerede i 1913 kørte Tour de FRance til Schweiz. Polfoto/L'Equipe
Lucien Buysse på vej over bjerget Col de l'Aubisque. Allerede i 1913 kørte Tour de FRance til Schweiz. Polfoto/L'Equipe
Lyt til artiklen

Frontløbere på to hjul

Tour de France: Allerede for over 100 år siden var arrangørerne af den franske rundtur på to hjul entreprenante. I 1913 var schweiziske Geneve første målby udenfor Frankrigs grænser. Belgieren Marcel Buysse hentede en af sine 5 etapsejre efter 325 kilometers slid fra Grenoble og over på den anden side af Alperne, men nåede aldrig at vinde løbet. Det gjorde hans bror Lucien (billedet) til gengæld i 1926. Touren kom fra 1930’erne også jævnligt gennem Belgien, mens Amsterdam i 1954 blev første ikke franske startby. Siden er både Giro d’Italia, der i 2012 startede i Herning, og Vuelta a Espana fulgt trop. Årets Giro startede eksempelvis i Israel.

Stjernedrys i 1990

NBA, NFL og NHL: Basketball-spillerne fra Utah og Phoenix var de første fra de nordamerikanske ligaer, der fik lov til at spille om point i ukendte farvande. I 1990 var 10.000 fans to aftener i træk på plads i Tokyo. Her kunne de blandt andet kunne se Utahs to senere OL-guldvindere fra alletiders mest suveræne mandskab, det amerikanske Dream Team fra Barcelona i 1992, John Stockton og Karl Malone, husere. Football-ligaen NFL satte point på spil for første gang i 2005, da 103.467 tilskuere var på plads i Mexico City og så Arizona slå San Francisco 31-14. Ishockeyens NHL kom med på den internationale vogn i 2007 med kampe i London.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her