Sjældent har et dansk fodboldlandshold splittet en nation så meget, som landstræner Åge Hareides VM-hold i Rusland den forgangne sommer.
1. december: Den vestjyske sensation
2. december:Bevæbnet fynbo viste ingen nåde
3. december:Der er noget stort i gære på den stejle velodrom
4. december:Gæv københavner plaffede hagl til guld
5. december:Danmarks svar på Jamaica-bobben
6. december: En ny favorit i bassinet
7. december:Svingom til den store guldmedalje
8. december: Roskildes stolte søn kørte sig ind i verdenstoppen
Debatten om, hvorvidt det danske hold var for kedeligt og offensivt tandløst eller taktisk genialt med en succesfuld defensiv kynisme.
Uanset hvem der havde ret, så er det et faktum, at Danmark med en sejr over Peru og to gange uafgjort mod Australien og de senere verdensmestre fra Frankrig gik ubesejrede gennem gruppespillet.
Og med en lillebitte smule mere held i støvlerne havde det danske landshold også været i VM-kvartfinalen, hvis ikke Kroatien havde forpagtet heldet i den vanvittigt dramatiske ottendedelsfinale i Nizhy Novgorod.
Ved stillingen 1-1 fire minutter før den forlængede spilletids udløb reddede Kasper Schmeichel et straffespark fra Luka Modric - og så skulle kampen have sin afgørelse fra 11-meterpletten.
Den tabte Danmark som bekendt, men det var efter en præstation, der var så ypperlig, at den faktisk duftede af mere. Havde de danske skytter ellers ikke brændt tre gange, da de gjaldt.



























