Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Siden 2015 har Dean Boles været ansat i Dansk Svømmeunion, men canadieren stopper med årets udgang.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjemve koster dansk svømning endnu en landstræner

Dean Boles har fået drømmejobbet og vender hjem til Canada.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om det hedder sig, at verden er blevet mindre, så er Danmark stadig langt væk.

Også FOR langt væk. Det betød en utidig afsked med dansk svømning for australieren centertræneren Shannon Rollason, og nu skal svømmeunionen også ud og finde en ny landstræner som afløser for den særdeles vellidte canadier Dean Boles.

Dean Boles har efter tre et halvt år i Danmark valgt at opsige sin stilling som Dansk Svømmeunions landstræner med årets udgang. En kombination af afstanden til familien i Canada og muligheden for at tiltræde et drømmejob i hjemlandet fik Dean Boles til at træffe en svær beslutning.

»Jeg har nu fået en unik mulighed for både at komme tættere på min familie og samtidig være med til at præge udviklingen i Swim Ontario ud fra en nylig restruktureret plan og arbejde med canadisk svømning igen. Det er en helt speciel mulighed, som jeg kan mærke, jeg bliver nødt til at gribe«, forklarer 56-årige Dean Boles, der også var ansat i Swim Ontario, inden han kom til Danmark.

Ligesom da Shannon Rollason tidligt i forberedelsesfasen til OL i 2016 valgte at give efter for familiens hjemve, er det med halvandet år til OL i 2020 et besværligt tidspunkt, at Dansk Svømmeunion skal ændre i den strukturelle holdopstilling, men sportschef Lars Green Bach er fortrøstningsfuld.

»Vi må selvfølgelig forvente, at der vil være ting, der med Deans fratræden må prioriteres anderledes eller indsatser, der må udskydes, indtil der er fundet en løsning på det hul, Dean efterlader. Men vores ambition er uforandret og lyder fortsat, at dansk landsholdssvømning hører til på højeste internationale niveau«, siger Lars Green Bach.

Forbedret samarbejde med klubberne

Dean Boles kom til Danmark i juni 2015 og indgik i første omgang i et partnerskab med forgængeren, englænderen Nick Juba, der forlod dansk svømning med udløbet af sin kontrakt i 2016.

Siden har Dean Boles videreført arbejdet med at forbedre den vigtige forbindelse mellem svømmeunionen og elitearbejdet i klubberne, der i årevis har skabt knaster og uenighed i dansk svømning.

I denne uge er der verdensmesterskaber på kortbane i Hangzhou i Kina, men det foregår helt undtagelsesvist uden dansk deltagelse.

Tre træningslejre i Nagano

Den sportslige ledelse har valgt at helt at nedprioritere kortbanesæsonen for i stedet at satse målrettet frem mod næste års VM på langbane i Sydkorea, hvor der blandt andet skal uddeles OL-kvotepladser i holdkapperne.

Svømmeunionen har derfor indgået en aftale med den japanske by Nagano, der allerede i sidste måned var vært for et hold af de bedste danske svømmere, og senere skal huse danske træningslejre både op til VM i Sydkorea og OL i Tokyo.

Den aftale har Dean Boles været en af hovedkræfterne bag, men om initiativet så også kommer til at give det forventede udbytte, må han nøjes med at konstatere hjemme fra Canada.

Rikke Møller Pedersen ærgrer sig

I det danske svømmemiljø blev nyheden modtaget med en del ærgrelse, eftersom landstræneren nyder stor respekt for det arbejde, han har udført primært i kulissen.

»Ja, det kom lidt pludseligt, men først og fremmest er jeg glad på Deans vegne«, siger Rikke Møller Pedersen, der kalder det en kedelig tendens, at udenlandske trænere forlader dansk svømning som det var tilfældet ikke mindst i Shannon Rollasons tilfælde.

»Dean han har bidraget til at skabe en helt anden forståelse ude i klubberne for, hvad Det Nationale Træningscenter står for og kan tilbyde. Derfor har vi også oplevet svømmere, der er vendt tilbage til NTC, efter at have smækket med døren«, påpeger Rikke Møller Pedersen, der siden 2009 har haft NTC i Bellahøj Svømmestadion som sin faste træningsbase.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden