Badminton. Viktor Axelsen har stadig chancen for at forsvare sin titel i Malaysia Masters, men den tidligere verdensmester måtte gennem en forskrækkelse, inden han havde besejret Lee Zii Jia fra Malaysia med 21-12, 22-20. Ved stillingen 11-8 i andet sæt gled Axelsen hen over gulvet og slog knæet ind i den stander, der holder nettet. Det gjorde tydeligvis nas, men efter en kort behandling var Axelsen klar til at spille videre. I lørdagens semifinale møder Axelsen kineseren Chen Long, der er nummer 4 på den verdensrangliste, hvor danskeren er nummer 6 efter at have holdt turneringspause siden Danish Open i oktober. I herredouble tabte 4.-seedede Kim Astrup/Anders Skaarup kvartfinalen 21-17, 21-19 til verdensranglistens nummer 23, Aaron Chia/Soh Wook Yik, Malaysia.
Fodbold. FC Helsingør har skrevet kontrakt med Osama Akharraz, der løber frem til sommer. Det skriver klubben i en pressemeddelelse. Dermed vender den 28-årige midtbanespiller tilbage til klubben, hvor han også spillede fra sommeren 2017 til sommeren 2018. »Han er en spiller, der tilbyder noget lidt andet end de andre midtbanespillere, vi har. Han er mere offensiv. Det er planen, at han skal have næstsidste fod på en del mål her i foråret, og så er han også en habil afslutter selv«, siger cheftræner Peter Feher. FC Helsingør ligger sidst i 1. division.
Håndbold. En af Sveriges helt store spillere Jim Gottfridsson er formentlig færdig i VM-turneringen. Med cirka et kvarter tilbage af kampen lagde Gottfridsson sig ned på banen med tydelige smerter i det ene underben. En skanning har vist, at playmakeren har fået en fibersprængning i læggen. Trods de dystre udsigter håber Gottfridsson, at der er en lille chance for, at han kan komme i spil igen senere i turneringen. »Jeg tror på mirakler til det sidste. Større mirakler er set, men det er klart, at det ikke ser lyst ud nu«, sagde Gottfridsson på Sveriges pressemøde i Herning fredag eftermiddag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Håndbold. Jakob Mølgaard Christensen har opsagt sin stilling som direktør i Herning-Ikast Håndbold. Det skriver klubben i en pressemeddelelse. Han bliver siddende som direktør, indtil der er fundet en afløser. Derefter indtræder han i bestyrelsen. Jakob Mølgaard Christensen har været direktør i klubben i de seneste to et halvt år.
Golf. Søren Kjeldsen holdt fast i topplaceringen i Abu Dhabi HSBC Championship, hvor han efter en vindblæst tredje runde i 70 slag er på en delt 5.-plads i 10 slag under par. »Det var en god dag. Jeg var virkelig skarp omkring green«, fortalte Kjeldsen til Viasat Golf. Thomas Bjørn var en af blot to spillere, der kom gennem rredje runde uden en bogey (den anden var Maximilian Kiefer), og tre birdies sendte Bjørn op som nummer 25. Lucas Bjerregaard er nummer 50 og Joachim B. Hansen nummer 58 inden lørdagens finalerunde, som ireren Shane Lowry i 17 slag under par indleder med et forspring på 3 slag til sydafrikaneren Richard Sterne.
Tennis. Johanna Kontas deltagelse i Australian Open sluttede med et nederlag på 6-4, 6-7, 7-5 til spanieren Garbiñe Muguruza i en kamp, der blev sat i gang klokken 0.30 og sluttede klokken 3.12 om natten, da der stort set ingen tilskuere var tilbage på stadion i Melbourne. »Jeg synes ikke, at udøvere skal i aktion helt ud på morgentimerne. Jeg tror ikke, det er sundt. Det er faktisk ret farligt. Men Garbiñe og jeg var i samme situation, og efter omstændighederne spillede vi en virkelig god kamp. Det er bare en skam, at der ikke var flere tilskuere, der kunne nyde den«, sagde briten Johanna Konta til BBC om sin nattekamp.
Direkte sport i tv
Fredag
Tennis. Med sejr i sin kamp nummer 100 i Australian Open er 37-årige Roger Federer klar til fjerde runde i årets turnering, hvor han møder den 20-årige græker Stefanos Tsitsipas. Federer vandt 6-2, 7-5, 6-2 over amerikaneren Taylor Fritz. Federer deltager for 20. gang i turneringen, som han har vundet seks gange. Også den andenseedede spanier, Rafael Nadal, er klar til fjerde runde, efter at have besejret australieren Alex de Minaur 6-1, 6-2, 6-4. Næste modstander er tjekken Tomas Berdych, som Nadal har en indbyrdes score på 19-4 mod.
Håndbold. Mors-Thy har forlænget kontrakten med Kasper Lindgren, så den løber til sommeren 2022.
Tennis. Frederik Løchte Nielsen og hans brasilianske makker, Marcelo Demoliner, skal lørdag i anden runde af Australian Open møde 10.-seedede Dominic Inglot/Franko Škugor, der slog Taro Daniel/ John H. Millman 7-5, 6-3 i første runde.
Snowboard. Den olympiske mester i slopestyle, Max Parrot, kommer ikke i aktion mere i denne sæson, efter canadieren er kommet i behandling for lymfekræft.
Fodbold: AC Milan må undvære træner Gennaro Gattuso i Serie A-kampen på mandag mod Genoa. Gattuso er blevet idømt en spilledags karantæne for at udvise ’truende adfærd’ i forbindelse med AC Milans kamp mod Juventus i den italienske Super Cup, der blev afviklet i onsdags i Saudi-Arabien. Gattuso overfusede kampens dommer i frustration over en situation sent i kampen, han mente skulle have givet Milan et straffespark. Udover karantænen har Gattuso fået en bøde på 15.000 euro (ca. 110.000 kr.)
Ronaldo header Juventus til titel før sæsonstartFodbold: FC Barcelona fortsætter i den spanske pokalturnering Copa de Rey, efter at det spanske fodboldforbund (RFEF) har afvist en klagesag. RFEF meddeler, at man har valgt at afvise en klage fra klubben Levante, fordi Levante har overskredet en tidsfrist for at klage på 48 timer. Sagen handler om, at Barcelona brugte spilleren Juan Brandáriz, da Barcelona og Levante spillede den første af to kampe i pokalturneringen 10. januar. Den kamp vandt Levante 2-1, mens Barcelona vandt returmødet torsdag med 3-0 og dermed avancerede i turneringen med en 4-2-sejr. Levante mente, at Barcelona skulle straffes for at bryde reglerne ved at bruge Brandáriz, der havde fået karantæne på Barcelonas reservehold. Man ønskede derfor at opklare, om karantænen også gjaldt for førsteholdet i pokalturneringen, men så langt når Levante altså ikke i sagen.
Bordtennis: Jonathan Groth fik kun en enkelt kamp med World Tour-turneringen i Budapest, hvor danskeren fik en barsk modstander fra kvalifikationsturneringen i verdens nummer 20, kineseren Jingkun Liang. Groth, der selv er nummer 18, missede tre sætbolde i fjerde sæt, og så vandt 22-årige Jingkun Ling 4-11, 11-7, 12-10, 12-10, 11-7.
fortsæt med at læse




























