Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I sin jagt på en fodboldkarriere var Usain Bolt vidt omkring, blandt andet til træning hos tyske Borussia Dortmund i marts sidste år.
Foto: Guido Kirchner/AP

I sin jagt på en fodboldkarriere var Usain Bolt vidt omkring, blandt andet til træning hos tyske Borussia Dortmund i marts sidste år.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Usain Bolt opgiver drømmen om at blive fodboldspiller

Clara Tauson videre i Melbourne, Tyskland og Frankrig er Danmarks mulige modstandere i VM-semifinalerne.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Verdens hurtigste mand fik aldrig indfriet ambitionen om at blive professionel fodboldspiller, og nu har Usain Bolt opgivet drømmen om at overføre sine evner fra atletik- til fodboldbanen. Den 32-årige jamaicaner blev aldrig enig med australske Central Coast Miners om en kontrakt, og Bolt sagde senere nej til det tilbud, han fik fra Valletta FC på Malta. »Jeg vil ikke sige, at det ikke blev gjort ordentligt, men jeg tror ikke, vi gjorde det, som vi skulle, og det lærer man af. Man lever, og man lærer«, siger Usain Bolt til nyhedsbureauet Reuters om den forliste fodbolddrøm. Usain Bolt vil nu i stedet koncentrere sig om at være forretningsmand.

Danielle Rose Collins viste stor mental styrke, da hun kom tilbage i 2. sæt og derfra kørte sejren i hus.
Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix

Danielle Rose Collins viste stor mental styrke, da hun kom tilbage i 2. sæt og derfra kørte sejren i hus.

Tennis. En af de mest usædvanlige skikkelser på WTA Tour er amerikaneren Danielle Rose Collins. I modsætning til langt størstedelen af sine rivaler har den 25-årige en universitetsuddannelse og begyndte først at satse på tennis som midlertidig levevej for et par år siden. Talentet er der og har foreløbigt bragt hende frem som nummer 35 i verden – og nu også i semifinalen ved Australian Open. I kvartfinalen var der opstartsvanskeligheder hos Danielle Rose Collins mod russiske Anastasia Pavlyuchenkova, der spillede for sin første semifinale i en grandslam-turnering, men kom til kort mod amerikaneren. 2-6, 7-5, 6-1 sluttede det til Australien Open-debutanten Danielle Rose Collins, som nu møder tjekkiske Petra Kvitova (seedet 8). Kvitova besejrede den lokale heltinde Ashleigh Barty (15) fra Australien sikkert 6-1, 6-4.

Tennis. 20-årige Stefanos Tsitsipas fortsætter sit raid ved Australian Open i Melbourne. Efter at have besejret Roger Federer i søndags var det denne gang spanieren Roberto Bautista Agut, der måtte gå fra banen som taber mod den 14.-seedede græker. 7-5, 4-6, 6-4, 7-6 sluttede det til Tsitsipas, der tillige skrev national historie ved at blive den første græker i en grandslam-semifinale. I semifinalen skal Tsitsipas op mod Rafael Nadal fra Spanien. Nadal slog den useedede amerikaner Frances Tiafoe 6-3, 6-4, 6-2. »Det seneste år er han måned for måned blevet bedre og bedre. Han kan allerede slå verdens bedste spillere og er allerede en af de store«, lyder Nadals analyse af sin græske semifinalemodstander.

 Stefanos Tsitsipas har et par døgn til at sunde sig, før han skal i kamp igen.
Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix

Stefanos Tsitsipas har et par døgn til at sunde sig, før han skal i kamp igen.

Fodbold. Tottenham er hårdt ramt af skader, og de offensive udfordringer kommer til at tage i hvert fald en måneds tid. Dele Alli meldes ude med en skade i det ene baglår indtil starten af marts, som er samme periode topscorer Harry Kane forventes ude. Desuden er sydkoreaneren Son Heung optaget af landsskampe i Asian Cup.

Håndbold. 29-25 over Skanderborg var den fjerde sejr i træk for Team Esbjerg, der således avancerer til andenpladsen i kvindernes liga.

Fodbold. 19-årige Elias Sørensen scorede begge målene i det danske U21-landsholds kampe mod Mexico, og når han vender tilbage til England bliver det til en ny udfordring. Newcastle har for resten af sæsonen udlejet topscoreren fra U23-holdet til Blackpool, der er nummer otte i den tredjebedste række, League One.

Fodbold. Superligaklubben Sønderjyske har hentet endnu en offensivspiller. Fra Heerenveen i den bedste hollandske er den 27-årige newzealænder Marco Rojas hentet på et etårig aftale med mulighed for forlængelse. »Det er en spændende spiller, og det glæder mig meget, at det er lykkedes os at hente ham til klubben. Han har spillet 40 landskampe for New Zealand og været i nogle spændende ligaer allerede, og han har nogle spidskompetencer, som vi godt kan bruge på holdet«, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Fodbold. Landsholdsspilleren Andreas Christensens forhold til Chelsea-manager Maurizio Sarri er ifølge den britiske avis The Times blevet forværret som følge af en episode under søndagens nederlag til Arsenal. Her forlod danskeren angiveligt udskiftningsbænken et lille kvarter før tid for at gå på toilettet, men vendte aldrig tilbage, hvilket ifølge The Times har irriteret manageren. Andreas Christensen har kun spillet en kamp i Premier League i denne sæson og har tidligere sagt, at han føler sig for god til at være reserve.

Fodbold. For lige knap et halvt år siden offentliggjorde Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i en opgørelse, at der stort set ikke er transfersummer involveret, når kvindelige stjerner skifter klub. I de første 577 klubskifter i 2018 var det kun i 20 tilfælde, penge havde skiftet hænder og til en samlet beskeden sum på 3,15 millioner kroner. Men nu kan dansk kvindefodbold berette om det angiveligt første klubskifte i landet med en transfersum. Og det er endda ikke i den bedste række. Det er den amerikanske topscorer Nicole Robertson, der skifter fra FC Nordsjælland til B.93. »B.93 har betalt os en transfer, som begge parter synes er fair, og uden at gå i detaljer omkring beløbet, så er det ikke ubetydeligt«, siger chefen for FC Nordsjællands kvindeafdeling, Christian Taylor. Nicole Robertson scorede 9 mål i efteråret for Farum-klubben, som hun skal møde to gange for sine nye klub i forårets kvalifikation til landets bedste række, 3F-Ligaen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Amerikansk fodbold. NFL overvejer, om dommere i fremtiden skal have mulighed for at se video af kampepisoder omhandlende ’pass interference’ - situationer hvor der kan have været ulovlig kontakt, inden en bold bliver forsøgt grebet. Det sker ifølge amerikanske medier i kølvandet på en situation i søndagens NFC-finale, hvor dommer besluttede ikke at dømme ’pass interference’ sidst i opgøret mellem New Orleans Saints og Los Angeles Rams. Tv-billeder af episoden viste, at New Orleans’ senere tabere af kampen ellers havde en god sag. En regelændring vil kræve opbakning fra 24 af 32 hold i NFL.

Tennis. I Australian Opens juniorrække var der avancement til topseedede Clara Tauson. 7-6, 6-2 mod kineseren Sijia Wei fra Kina gav danskeren en plads i 3. runde, hvor schweizeren Valentina Ryder venter. I drengenes række er det til gengæld slut for Holger Rune, der tabte 6-7, 3-7 til Bu Yunchaokete fra Kina.

Håndbold. Fra VM-mellemrunde 1 bliver det de tyske værter og Frankrig, der går videre til VM-semifinalerne på fredag. Tyskland slog Kroatien i en gyser med 22-21 (11-11) og kan med sejr onsdag over Spanien sikre sig førstepladsen for næsen af franskmændene, der skal møde Kroatien i sidste runde.

Håndbold. Tysklands avancement til VM-semifinalerne havde dog en pris. Playmakeren Martin Strobel blev alvorligt knæskadet mod Kroatien og kommer ikke i kamp i hverken semifinale fredag i Hamburg eller søndag, når der skal spilles om guld, sølv og bronze i Herning. Tim Suton træder i stedet ind i den tyske trup.

Atletik. Det Internationale Atletikforbund (IAAF) opretholder fortsat en udelukkelse af russiske atleter, men ikke desto mindre er 42 russere kommet gennem nåleøjet hos IAAF og fået tildelt starttilladelse som såkaldte ’neutrale atleter’ i 2019-sæsonen, der blandt andet byder på VM. Blandt de 42 atleter finder man blandt andet højdespringsverdensmesteren Marija Lassizkene og den medaljeslugende hækkeløber Sergej Schubenkov.

Håndbold. Kasper Christensen fortsætter som træner for Sønderjyskes mænd i ligaen frem til 2021. Den 33-årige regnes for et af landets største trænertalenter.

Fodbold. Juventus er fortsat ubesejret i denne Serie A-sæson. Mandag blev Chievo slået 3-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden