Du kan buhe. Men spillerne er trænet til at være ligeglade.

Så mens både norske tilskuere og kommentatorer kalder danske tilskueres buh’en af det norske hold under VM-finalen søndag for usportslig, vil langt de fleste spillere formentlig se det som en helt almindelig del af deres job.

Spillere på så højt niveau har nemlig rustet sig psykologisk til den modstand, som de blandt andet kan møde fra tilskuerne, når de spiller på udebane.

Det siger sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Carsten Hvid Larsen, som har stort kendskab til det psykologiske arbejde, der foregår indenfor blandt andet holdsport som håndbold eller fodbold.

»Jeg tror ikke, at den enkelte spiller på banen tænker, at det er usportsligt, at der bliver buh’et fra tilskuerrækkerne. Men han skal selvfølgelig kunne håndtere det, så det ikke går ind og skubber til hans tanker og følelser«, siger Carsten Hvid Larsen.

Spillerne træner systematisk i god tid før en turnering på at modstå forstyrrelser. Det kan være nærgående medier, modstandere, som bruger beskidte kneb, dommerkendelser, som går imod holdet eller tilskuernes larm. Og det at stå i en hal fuld af modstanderens fans er en forstyrrelse, som indtræffer hele tiden.

»Alt det er ikke fremmed for spillerne, når de spiller håndbold på højt niveau i klubregi. De har nok prøvet det 500 gange før«, siger Carsten Hvid Larsen.

Hujen forstærker nedturen

Når en spiller kommer til at fokusere på tilskuernes råb eller andre forstyrrelser kan det sætte negative tanker eller følelser i gang, som gør det sværere at handle på banen.

Sportspsykologerne vil typisk gå i dybden med, hvad det er for nogle tanker, tvivl eller frustration, der dukker op, og finde nogle mere konstruktive alternativer at koncentrere sig om.

»Spillerne er meget forskellige. Nogle tænker: ’Det skal være løgn, jeg er ligeglad med at de buh’er’. Og så giver de den max gas. Andre forfalder til at lade modgangen sende dem ind i en nedadgående spiral. Det er den enkeltes mønster, man skal arbejde med«, siger Carsten Hvid Larsen.

Lige når det gælder VM-finalen var tilskuerne nok det norske holds mindste problem, pointerer han:

»Mon ikke det var spillet på banen, der påvirkede nordmændene? Det har været et væsentligt pres at være bagud med ti mål. Men når man ser på tavlen, at det ikke går godt for holdet, kan det blive sværere at håndtere tilskuernes råben. Presset gør, at tanker og følelser bliver forstørret«, siger Carsten Hvid Larsen.

Medvind virker

Trods spillernes psykologiske forarbejde vil der være en hjemmebanefordel, når tilskuerne giver hjemmeholdet medvind, som den de danske spillere mødte ved VM-finalekampen i Boxen i går.

På den måde giver det alligevel mening at kalde hjemmebanepublikummet for banens ottende spiller.

»Det skaber en følelse af støtte, tryghed og ro for det danske hold. Mens det er det modsatte for Norge, fordi det skaber en uro, som de norske spillere skal håndtere og bruge kræfter på«, siger Carsten Hvid Larsen, men peger på, at hjemmeholdet også kan blive ramt af forventningspres.

»Hvis hjemmeholdet tager sejren for givet, eller hvis det møder modgang, så kan det miste fokus undervejs. Så kommer tankerne om: Tænk hvis vi taber. Men det var tydeligvis ikke et problem for det danske hold i denne turnering«.

fortsæt med at læse

Danmarks VM-guld er det mest suveræne nogen sinde