0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Medlevende danske tilskuere jublede for det meste. Men nogle råbte buh, når det norske hold eller den norske håndboldstjerne Sander Sagosen fik bolden. Det er en del at spillet, mener sportspsykolog.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sportspsykolog efter norsk kritik af danske fans: Buh-råb og jubel påvirker spillerne

Alt fra mediernes spørgsmål til beskidte kneb fra modstanderne påvirker spillerne på banen. Men det skal de kunne håndtere, mener sportspsykologisk konsulent i Team Danmark, Carsten Hvid Larsen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Du kan buhe. Men spillerne er trænet til at være ligeglade.

Så mens både norske tilskuere og kommentatorer kalder danske tilskueres buh’en af det norske hold under VM-finalen søndag for usportslig, vil langt de fleste spillere formentlig se det som en helt almindelig del af deres job.

Spillere på så højt niveau har nemlig rustet sig psykologisk til den modstand, som de blandt andet kan møde fra tilskuerne, når de spiller på udebane.

Det siger sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Carsten Hvid Larsen, som har stort kendskab til det psykologiske arbejde, der foregår indenfor blandt andet holdsport som håndbold eller fodbold.

»Jeg tror ikke, at den enkelte spiller på banen tænker, at det er usportsligt, at der bliver buh’et fra tilskuerrækkerne. Men han skal selvfølgelig kunne håndtere det, så det ikke går ind og skubber til hans tanker og følelser«, siger Carsten Hvid Larsen.

Spillerne træner systematisk i god tid før en turnering på at modstå forstyrrelser. Det kan være nærgående medier, modstandere, som bruger beskidte kneb, dommerkendelser, som går imod holdet eller tilskuernes larm. Og det at stå i en hal fuld af modstanderens fans er en forstyrrelse, som indtræffer hele tiden.

»Alt det er ikke fremmed for spillerne, når de spiller håndbold på højt niveau i klubregi. De har nok prøvet det 500 gange før«, siger Carsten Hvid Larsen.

Hujen forstærker nedturen

Når en spiller kommer til at fokusere på tilskuernes råb eller andre forstyrrelser kan det sætte negative tanker eller følelser i gang, som gør det sværere at handle på banen.

Sportspsykologerne vil typisk gå i dybden med, hvad det er for nogle tanker, tvivl eller frustration, der dukker op, og finde nogle mere konstruktive alternativer at koncentrere sig om.

»Spillerne er meget forskellige. Nogle tænker: ’Det skal være løgn, jeg er ligeglad med at de buh’er’. Og så giver de den max gas. Andre forfalder til at lade modgangen sende dem ind i en nedadgående spiral. Det er den enkeltes mønster, man skal arbejde med«, siger Carsten Hvid Larsen.

Lige når det gælder VM-finalen var tilskuerne nok det norske holds mindste problem, pointerer han:

»Mon ikke det var spillet på banen, der påvirkede nordmændene? Det har været et væsentligt pres at være bagud med ti mål. Men når man ser på tavlen, at det ikke går godt for holdet, kan det blive sværere at håndtere tilskuernes råben. Presset gør, at tanker og følelser bliver forstørret«, siger Carsten Hvid Larsen.

Medvind virker

Trods spillernes psykologiske forarbejde vil der være en hjemmebanefordel, når tilskuerne giver hjemmeholdet medvind, som den de danske spillere mødte ved VM-finalekampen i Boxen i går.

På den måde giver det alligevel mening at kalde hjemmebanepublikummet for banens ottende spiller.

»Det skaber en følelse af støtte, tryghed og ro for det danske hold. Mens det er det modsatte for Norge, fordi det skaber en uro, som de norske spillere skal håndtere og bruge kræfter på«, siger Carsten Hvid Larsen, men peger på, at hjemmeholdet også kan blive ramt af forventningspres.

»Hvis hjemmeholdet tager sejren for givet, eller hvis det møder modgang, så kan det miste fokus undervejs. Så kommer tankerne om: Tænk hvis vi taber. Men det var tydeligvis ikke et problem for det danske hold i denne turnering«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?