Norges Astrid Jacobsen (tv.) og Therese Johaug fejrer deres guld- og sølvmedaljer efter et løb i januar sammen med svenske Ebba Andersson (th.).
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

Norges Astrid Jacobsen (tv.) og Therese Johaug fejrer deres guld- og sølvmedaljer efter et løb i januar sammen med svenske Ebba Andersson (th.).

Sport

Hvorfor er de der nordmænd så fandens gode til langrend?

Med en befolkning på bare 5,3 millioner indbyggere henter Norge den ene guldmedalje efter den anden i langrend. Og succesen ser ud til at fortsætte ved det kommende VM, der starter onsdag.

Sport

Mange lande har sne. Mange lande har bjerge og bakker.

Men der er ikke mange lande, der tager guldmedaljer i langrend. Dem har Norge nemlig siddet tungt på de seneste 25 år.

Det til trods for at de konkurrerer mod store lande som Italien, Rusland, Tyskland og Frankrig, der bør have bedre muligheder for at producere store skiløbere end vores skandinaviske naboland alene grundet befolkningens størrelse.

Men sådan er det altså ikke.

Forklaringen bag Norges succes i sneen er både simpel og meget kompliceret. Det er et spørgsmål om en egentlig skikultur, siger Christian M. Borch, der er tidligere elitelangrendsløber og i dag kommentator på Eurosport.

»Der er en stor national identitet i at gå på ski i Norge. Ikke bare langrend eller alpint, men det at være aktiv på ski generelt. Alle skoler har faste udedage på skoleskemaet, hvor man tager ud og står på ski eller kører kælk. Det svarer lidt til, at man sender alle folkeskoleelever ned til den lokale fodboldklub en dag om måneden«, siger Christian M. Borch.

Han påpeger, at Norges succes ikke bare skyldes, at de bruger mange penge på sporten. Ifølge ham spiller mange faktorer ind i den gode medaljehøst, hvoriblandt et idrætssystem med fokus på skisporten gennem 100 år bærer en stor del af æren.

»Den norske succes skyldes både en kultur, hvor det at køre på ski fylder meget, og så et meget omfattende rekrutteringssystem. Det er på sin vis simpel matematik. Hvis du har et stort antal aktive skiløbere i forhold til andre lande, vil der over tid dukke flere talenter op. Det samme gælder for eksempel badminton i Danmark, dog i mindre skala«, siger Christian M. Borch.

Rent norsk guldbord?

Ved de seneste fire verdensmesterskaber i de nordiske discipliner, som ud over langrend tæller skihop og kombinationen af de to discipliner, har Norge toppet listen over nationer med flest guldmedaljer.

Det samme ser ud til at blive tilfældet ved VM, der starter i dag i Seefeld i Østrig.

»På kvindernes side er Therese Johaug det helt store navn. Hvis hun både kunne vinde guld, sølv og bronze, ville hun gøre det. Så suveræn ser jeg hende være. Men hvis man kigger på verdensranglistens top-3, er det ikke nødvendigvis Norge, der løber med det hele. Men det er det, hvis man kigger på guldmedaljer«, siger Christian Borch.

Dominansen kom stærkt til udtryk på kvindesiden ved det seneste VM i 2017. Der løb nordmændene med guldmedaljerne i samtlige langrendsdiscipliner.

»Man kan godt forestille sig et lignende resultat denne gang. Det vil overhovedet ikke være en overraskelse«, siger Christian Borch.

Skal man så bare lade være med at se langrendskonkurrencerne ved VM i de nordiske discipliner, fordi medaljeræset er afgjort på forhånd, og nordmændene løber med det hele? Nej, selvfølgelig ikke, siger Christian Borch, der peger på, at eksempelvis de to svenske langrendsløbere Stina Nilsson og Charlotte Kalla har mulighed for at spænde ben for et rent norsk guldbord hos kvinderne.

Fire ud af ti tror på norsk snyd

I efteråret 2016 blev norsk elitesport ramt af en choknyhed. En af landets darlings, Therese Johaug, der har vundet OL-guld og syv guldmedaljer ved VM, blev taget for doping. Det skabte mørke skyer over vores skiglade naboer mod nord.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For da begyndte dopingspørgsmålet at fylde både i Norge og blandt de konkurrerende nationer. Kunne det være derfor, at de er så gode?

Samme efterår svarede 41 procent i en svensk meningsmåling i Aftonbladet, at de troede, at Norge benytter sig af systematisk doping i skiløb.

Christian Borch fortæller, at dopingdiskussionen fylder meget i Norge, men synes ikke, at dopingmistanken bør fylde mere end i andre sportsgrene.

»Med alle gode resultater kommer mistanken om doping altid snigende. Især hvis en enkelt nation bliver meget dominerende. Lige siden starten af 1990’erne, da jeg selv var aktiv, er spørgsmålene med jævne mellemrum kommet om, hvorfor nordmændene er blevet så meget bedre. Men når man som nation hele tiden arbejder på – og ikke mindst har økonomien til – at kunne ligge forrest på alle afgørende parametre, er det jo klart, at løberne bliver bedre«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden