Overraskelser er en del af eliteidrættens dna, og selv om de store hold i for eksempel i fodbold bliver mere og mere dominerende, så sker sensationerne stadig med jævne mellemrum som for eksempel da Leicester for nogle år siden vandt det engelske mesterskab eller Herfølge i Danmark i 2000.
Det hænder dog også, at atleterne eller holdene bag sensationerne ikke har den store holdbarhed og hurtigt forsvinder fra den store scene igen. Det er døgnfluerne eller på engelsk one hit wonders, der dukker op, skinner og brænder hurtigt ud igen.
Ester Ledecka, der vandt olympisk guld i Super-G ved legene i Pyeongchang sidste år er godt på vej til at få hæftet betegnelsen på sig, og historien er rig på andre eksempler.
Her et fem af de mest berømte.
James ’Buster’ Douglas, USA, boksning
James Douglas var manden bag en af idrætshistoriens største sensationer, da han 11. februar 1990 ikke alene besejrede Mike Tyson, men også knockoutede den på det tidspunkt ubesejrede sværvægtsverdensmester. Tyson gik ind til opgøret som vinder af samtlige sine hidtidige 37 kampe, og kun fire af disse var gået tiden ud.
Men Douglas overlevede en tur i gulvet, og i 10. omgang knockoutede outsideren Tyson.
25. oktober samme år skulle Douglas forsvare sin VM-titel, og det gik ikke særlig godt, for Evander Holyfield slog ham ud i 3. omgang. Derefter stoppede James Douglas karrieren, og et comeback i 1996 kunne ikke slette indtrykket af en døgnflue, der brændte hurtigt ud.
James ’Buster’ Douglas er i dag 58 år og arbejder i et træningscenter.
Oleg Salenko, Rusland, fodbold
VM i 1994 i USA tilhørte i høj grad Brasilien og den navnkundige angriber Romario. Men inden en dramatisk finale mellem netop Brasilien og Italien, der blev afgjort på straffespark, havde en russisk angriber ved navn Oleg Salenko kortvarigt stjålet billedet.
Rusland tabte sine første to kampe til Brasilien og Sverige, men i holdets tredje og sidste kamp ved VM skrev Oleg Salenko historie ved at lave fem mål i 6-1-sejren over Cameroun. Han er den hidtil eneste spiller, der har scoret fem gange i en enkelt kamp i en VM-slutrunde. Lagt sammen med det ene mål, Salenko lavede mod Sverige, blev han sammen med Bulgariens Hristo Stojtjkov VM-topscorer.
De seks mål var til gengæld også de eneste, Oleg Salenko scorede på Ruslands landshold, og klubkarrieren forblev ligeledes middelmådig indtil den sluttede i polske Pogon Stettin i 2001.
49-årige Oleg Salenko arbejder i dag i det ukrainske fodboldforbund.
Da Politiken mødte Hristo StojtjkovBob Beamon, USA, atletik
Bob Beamon var et kendt navn i atletikkredse, da han stillede op i længdespringsfinalen ved de olympiske lege i Mexico City 1968. Med sit formidable spring på 8,90 meter blev han øjeblikkeligt verdensberømt, og der gik over 20 år, før amerikanerens verdensrekord blev slået.
For Beamon var det dog svært at leve op til de 8,90 meter, der blev døbt springet ind i det næste århundrede.
I resten af sin karriere var det længste, Beamon nåede ud på, 8,22 meter, og han stoppede endegyldigt karrieren i 1976 eller 1977. Hvornår præcist kan Beamon ikke rigtig huske, men »mentalt stoppede jeg længe inden«, har han sagt.
I det civile liv arbejde Bob Beamon i mange år med at give udsatte børn i Florida, men den i dag 72-årige Beamon er nu pensioneret.
Springet ind i evigheden: På seks sekunder ændrede Bob Beamon verdenshistorienHwang Young-cho, Sydkorea, atletik
Maratonløbet ved de olympiske lege i Barcelona 1992 blev en langsom affære på grund af varmen, og det viste sig at være en fordel for Hwang Young-cho. Sydkoreaneren løb i den catalanske by sit livs fjerde maratonløb, og han lagde sig fra start frem forrest i feltet.
Langsomt blev løberne siet fra, og til sidst skulle guldet afgøres mellem Hwang Young-cho og japaneren Koichi Morishita. Det blev en mindeværdig duel mellem de to asiater, som Young-chu trak sig sejrrigt ud af efter den grusomme opstigning til det olympiske stadion på MontJuïc.
Efter guldet var det sparsomt, hvad Hwang Young-cho stillede op til af maratonløb, og i 1996 indstillede han karrieren på grund af skader.
Hwang Young-cho er i dag 48 år.
Steven Bradbury, Australien, speedskating
Ved siden af Ester Ledecka står Steven Bradbury for en af de største sensationer i den vinterolympiske historie. Den australske speedskater kvalificerede sig udelukkende til finalen på 1.000 meter ved OL i Salt Lake City, fordi konkurrenter i både kvart- og semifinale enten styrtede eller blev diskvalificeret.
Og Braburys usandsynlige held fortsatte i finalen, hvor han slet ikke kunne følge med og inden sidste sving var omtrent 15 meter efter de førende. Men i den hårde indfight om medaljerne styrtede alle Bradburys konkurrenter, og han kunne stille og roligt trille over stregen som den sydlige halvkugles første guldvinder ved et vinter-OL.
Dagens olympiske top-5: Den australske fætter Højben, miraklet på is og den østrigske reserveAustralieren er blevet sammenlignet med den britiske skihopper Eddie ’The Eagle’ Edward og Jamaicas bobslædehold, og han blev lidt af en folkehelt i hjemløbet.
Han er i dag 45 år og har siden guldet været tv-kommentator, dyrket motorsport og deltaget i den australske udgave af ’Vild med dans’.
Steven Bradburys uforglemmelige guldløb kan genopleves her (eksternt link).
fortsæt med at læse
