0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Beyoncé, Wozniacki og DeGeneres forlængede FCK’s udebanekompleks i Farum

Dame N’Doye blev Superligaens mest scorende udlænding, og både Robert Skov og Andreas Skov Olsen scorede, da FCK atter smed point i Farum.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Beyonce, som løber fra FCK-forsvaret og med et fladt spark sender bolden i nettet bag Jesse Joronen.

Det var virkeligheden i Farum søndag eftermiddag i opgøret mellem FC Nordsjælland og FC København. Sådan da.

FC Nordsjælland havde i anledning af kvindernes kampdag i fredags bedt spillerne om at udvælge deres kvindelige forbillede, hvis navn de bar på trøjen i stedet for deres eget.

Derfor stod der Wozniacki bag på målmand Nicolai Larsens trøje. Ellen DeGeneres bag på midtbanespiller Mikkel Rygaards, mens Andreas Skov Olsen havde valgt Beyonce.

Netop Andreas Skov Olsen så for en stund ud til at blive den afgørende spiller, da FC Nordsjælland gik fra at være bagud 0-1 til at føre 2-1 over FCK. Men Robert Skov reddede til sidst københavnerne ved at score til 2-2.

Et resultat, som forlængede det, der kun kan betegnes som et udebanekompleks for københavnerne i Farum. FCK har nemlig ikke vundet på Right to Dream Park siden 2013.

Opgøret søndag eftermiddag var det 9. forsøg i træk uden FCK-sejr siden dengang. I mellemtiden har alle andre Superliga-hold end FCK, Vejle, Hobro og Vendsyssel formået at vinde i Farum.

De kvindelige forbilleder og det nævnte udebanekompleks var to af en lang række interessante temaer i den næstsidste weekend inden grundspillets afslutning.

FC Københavns kæmpede for at holde FC Midtjylland på afstand i kampen om mesterskabet. FC Nordsjællands jagtede chancen for at blive en del af top seks og sikre sig attraktive opgør efter grundspillets afslutning. De to gange Skov, Robert Skov fra FCK og Andreas Skov Olsen fra FC Nordsjælland, var samlet på samme bane i en sæson, hvor begge har bevist sig som værende Superligaens to største danske talenter.

Ståle Solbakken valgte endda grundet sin startopstilling at føje et par emner til den lange liste af interessante temaer.

Blandt de foretrukne 11 var nemlig Guillermo Varela, Mohammed Daramy og Robert Mudrazija, som alle for første gang startede inde i en Superliga-kamp for FCK.

Varela og Daramy udgjorde FCK’s venstre side, mens Mudrazija erstattede Rasmus Falk inde centralt på banen, efter Falk blev skadet under opvarmningen.

Varela og Daramy gjorde det begge fint uden at være meget iøjnefaldende, mens Nicolaj Thomsen kom på banen fra anden halvlegs start.

Her var FC København stadigvæk foran 1-0 efter Dame N’Doyes hovedstødsmål i første halvleg. En scoring, der var hans nummer 73 i Superligaen og dermed gjorde ham til tidernes mest scorende udlænding i den bedste danske række foran Todi Jönsson.

FCK’s føring forsvandt dog efter mindre end 2 minutter af anden halvleg.

Ligesom ved FCK’s scoring kom FC Nordsjællands scoring i forbindelse med et hjørnespark.

Mikkel Rygaard slog en høj bold ind mod den fjerneste stolpe, hvor Victor Nelssons headede bolden ned for fødderne af forsvarskollega Ulrik Yttergård Jenssen.

Foruden det normale publikum var der søndag eftermiddag også besøg af omkring 75 udenlandske talentspejdere på Right to Dream Park. Dobbelt så mange som normalen.

De fleste af dem sad skulder ved skulder på pladserne ved siden af pressen, mens Ajax’ talentspejder, John Steen Olsen, havde fået et sæde for sig selv på den anden side af pressen.

En nærliggende tanke var, at de fleste af talentspejderne var taget til Farum for at holde øje med Robert Skov og Andreas Skov Olsen.

Annonce

Begge leverede ikke deres bedste præstationer, men formåede alligevel at score. Først gjorde Skov Olsen det til 2-1, da han efter et kontrastød og et fladt indlæg sendte bolden i nettet med omkring 25 minutter tilbage af kampen.

Et mål, som viste Skov Olsens fine kombination af fart og teknik og som for en stund lignede den afgørende scoring, men Robert Skov ville det anderledes.

Endnu et hjørnespark førte til et regulært kludemål, hvor Skov mere tacklede end sparkede bolden i nettet midt i en stor gruppe af spillere.

FCK havde overtaget i kampens sidste minutter, men fik ikke scoret det mål, som havde givet den første sejr i Farum siden 2013.

Med det ene point er FCK nu kun et point foran FC Midtjylland, mens FC Nordsjælland i næste weekend skal til Hjørring for at jagte en plads i top 6.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?