Der var åben limousine, sølvhatte, massevis af flag, bannere, kameraer og journalister i Kastrup Lufthavn en vinteraften i februar 1998. Hele arrangementet på baggrund af en overraskende præstation af fire kvinder i en sport, som de færreste danskere havde hørt om blot en måned tidligere.
Det var OL i 1998, Nagano var værtsby. For første gang nogensinde var curling på det vinterolympiske program, og et dansk mandskab, ledt an af Helena Blach Lavrsen, tryllebandt hele Danmark, der fulgte med i et taktisk skakspil på is med sten, koste og ’weeeee’-råb.
Mandskabet endte med at tage en OL-sølvmedalje hjem til Danmark og satte curling på danmarkskortet som en sportsgren, alle kunne snakke med om. Ja, en hel generation af mennesker blev sågar navngivet efter deres indsats i Japan.
Her 20 år senere er der dog langt til, at curlingsporten får noget opkaldt efter sig. Eller alene kan få støtte til at udvikle sig.
Flere år med mere og mere svigtende resultater kulminerede ved OL i Pyeongchang i 2018 – både kvinder og herrer endte på sidstepladsen, og selvom de trods alt var med i det fine selskab, var det »to sidstepladser, så jeg synes ikke, vi kan sige, det er en tilfredsstillende præstation«, som Lone Hansen, direktør i Team Danmark, dengang sagde til Politiken.
De dårlige præstationer gjorde, at Team Danmark trak støtten i juni sidste år.
Lørdag starter så VM i curling på hjemmebane. Hvilket er en logistisk gave for det danske mandskab, der dermed sparer nogle penge på transport.
For de manglende støttekroner fra Team Danmark har især haft konsekvenser for de danske kvinder. De har ikke kunnet spille ret mange turneringer som forberedelse til VM, fordi der har manglet penge til udlandsrejserne og turneringsgebyrer.
Sportschefen i Dansk Curling Forbund, Ulrik Schmidt, forventer ikke, at Danmark kommer til at være blandt de seks hold, der skal kæmpe om medaljerne i turneringens afgørende fase.
»Alle spillere i Danmark dyrker sporten som en fritidsting, og stort set alle vores konkurrenter har curling som fuldtidsbeskæftigelse. Så på den måde er vi i bunden. Og så hjælper det jo ikke, at Team Danmark har trukket deres støtte«, siger Ulrik Schmidt.
Og den udvikling ser sportschefen ikke ændre sig i øjeblikket.
»Man kan altid have sit livs curlinguge, og så kan der ske noget, men i den store sammenhæng er vi ikke i nærheden af at ligge i toppen. Og man må også bare sige, at vi kommer længere og længere væk derfra«, siger Ulrik Schmidt.
Enkeltstående resultat er ikke nok
Da Team Danmark trak deres støtte til curlingsporten, var det ikke med en smækket dør. Direktør i Team Danmark Lone Hansen sagde dengang, at forbundet skulle bringe elitearbejdet op på et højt internationalt niveau, hvis støttekronerne skulle vende tilbage. Og sådan lyder standpunktet også i dag.
»Der er et potentiale i curlingsporten. Potentialet skal bare have mulighed for at udvikle sig, så det kommer op i gear og følger med den udvikling, der er sket internationalt i de senere år«, siger Lone Hansen.
For at skubbe sporten på rette vej gav Team Danmark, da de trak deres støtte, en række strategiske anbefalinger, som skulle hjælpe Dansk Curling Forbund frem mod at nærme sig den internationale elite. Det arbejder man i dag i curlingforbundet på at implementere.
»Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til vores kommende elitesetup. Og der er anbefalingerne fra Team Danmark med. Men nogle af de forslag, som Team Danmark kom med, kendte vi også til på forhånd«, siger Ulrik Schmidt.
Der er endnu ikke taget kontakt fra Dansk Curling Forbund til Team Danmark, men der foreligger en klar aftale om, at forbundet tager kontakt, når de har lagt en ny strategi.
Skulle de danske kvinder overraske ved VM og levere et ekstraordinært resultat, ændrer det dog ikke på situationen for Team Danmark.
»Der er ikke noget enkeltstående resultat, der vil ændre på, at vi har de her anbefalinger til forbundet. Så der skal mere til. Men jeg følger da med og håber, at de rammer det høje niveau, vi tidligere har set«, siger Lone Hansen.
fortsæt med at læse
