Hun slår døren op til børneværelset.
Her bor de to marsvin Snowy og Oreo i et lilla bur. To små lodne væsner, som fylder en del i niårige Emilie Overgaards liv. Ved siden af står det, der må siges at tage resten af hendes fritid.
»En polestang var det, jeg ønskede mig allermest i julegave«, siger hun og kigger op på det to meter høje metalrør, som er spændt ud mellem gulv og loft i den lyse lejlighed på fjerde sal i Nordhavn i København, hvor Emilie bor med sin mor, papfar og to søskende.
Hun kravler ubesværet op under loftet. Med armene trækker hun sig til en ny postion og går i split. Vel at mærke mens hun frit fra gulvet hænger i den lodrette stang.
