Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Wozniacki vinder i to sæt i opvarmning til Wimbledon

IOC forlænger aftalen med Coca Cola, så den kommer til at vare i 104 år, og australier vinder sin første sejr i stor golfturnering.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tennis. Caroline Wozniacki er videre til 2. runde i WTA-turneringen i Eastbourne, der er optakten til Wimbledon. Den danske stjerne vandt sikkert i to sæt over belgiske Kirsten Flipkens. Cifrene lød på 6-3 og 6-4. Wozniacki er forsvarende mester i Eastbourne, og hun skal i næste runde med Andrea Petkovic. Tyskeren er aktuelt nr. 71 på verdensranglisten, hvor Wozniacki ligger nr. 14.

Fodbold. De forsvarende verdensmestre fra USA var langt fra overbevisende, da de i 0ttendedensfinalen ved VM i Frankrig med en 2-1-sejr over Spanien bevarede håbet om at forsvare titlen. I kvartfinalen venter værterne fra Frankrig. Begge USA’s mål blev sat ind på straffespark, og begge gange var skytten kaptajnen Megan Rapinoe sikker fra pletten. Første gang var efter 7 minutter og anden gang, da hun blev matchvinder omkring et kvarter før slutfløjtet. I mellemtiden havde Jennifer Hermoso med et fremragende skud fra distancen udlignet til pausestillingen 1-1.

Olympisk. De italienske byer Milano og Cortina bliver værter for de vinter olympiske lege i 2026. Det afgjorde Den Internationale Olympiske Komité ved en afstemning i organisationens hovedkvarter i Lausanne. Det italienske bud vandt over Stockholm, og efter Cortina d’Ampezzo i 1956 og Torino i 2006 bliver Italien dermed vært for vinter-OL for tredje gang. Sverige har aldrig haft værtskabet for vinter-OL. Det næste vinter-OL i 2022 finder sted i Beijing.

Fodbold. Det så voldsomt ud, da Brøndby-fans kastede tændte romerlys over på et FC København-afsnit, da de to ærkerivaler mødte hinanden i Superligaen 5. maj. Og det så skidt ud, da en FCK-tilhænger kastede en genstand, der ramte Brøndby-spilleren Dominik Kaiser. Samtidig affyrede begge fangrupper pyroteknik i massevis. Nu får begge klubber store bøder for hændelserne i Parken, meddeler Fodboldens Disciplinærinstans, der afkræver 175.000 kroner fra Brøndby og 125.000 kroner fra FCK. Begge klubber kan anke inden for de næste to uger.


Cykling. Det danske cykelhold for kvinder Team Virtu Cycling lukker ned, når 2019-sæsonen er kørt færdig. Det siger holdejer Bjarne Riis til TV 2 Sport ifølge Ritzau. Årsagen er manglende sponsorer. Riis overtog holdet sammen med rigmanden Lars Seier Christensen i 2016, og det har kørt på kvindernes World Tour siden 2017.

Et udsnit af de pokaler og medaljer, der blandt meget andet sættes på auktion for at skaffe penge til Boris Beckers konkursbo.
Foto: -/Ritzau Scanpix

Et udsnit af de pokaler og medaljer, der blandt meget andet sættes på auktion for at skaffe penge til Boris Beckers konkursbo.

Tennis. 82 stykker memorabilia fra Boris Beckers glorværdige karriere bliver fra i dag og til 11. juli sat på auktion. Formålet er at skaffe penge til en fallerede stjernes konkursbo, og blandt de effekter interesserede kan købe, er en kopi af det Wimbledon-trofæ, tyskeren vandt tre gange. Derudover er ure, medaljer, strømper, ketsjere og fotografier på auktion. Becker blev erklæret konkurs i 2017, og en auktion var allerede undervejs for et år siden. Becker har og formået at trække tiden ud siden da, men nu er der ingen vej udenom.

Europæiske olympiske lege. De to skytter Stine Nielsen og Rikke Mæng var et stykke fra finalen, da der i Minsk blev skudt på distancen 10 meter med luftriffel. Bedste danske resultat stod Stine Nielsen for, da hun blev nr. 20 med 624,1 point. Rikke Mæng sluttede som nr. 23 med 623,6 point. Hos herrerne skød Steffen Olsen 620,1 – det rakte til en placering som nr. 33. Mikkel Damholt blev nr. 37 med 617,7.

Tennis. Den nyslåede nr. 1 på verdensranglisten, australieren Ashleigh Barty, har meldt afbud til denne uges græsturnering i Eastbourne. Barty har med en skade i højre arm, som hun har døjet med siden teenageårene, fortæller hun til WTA.com. French Open-vinderen sejrede i sidste uges turnering i Birmingham og satser nu på at blive klar til Wimbledon. Tyske Julia Görges har ligeledes meldt afbud med en skade.

Tennis. Mikael Torpegaard er to sejre fra en plads i den traditionsrige Wimbledon-turnering. Danskeren slog i 1. runde af kvalifikationen Nikola Milojevic fra Serbien, der er nr. 181 i verden, i tre sæt med cifrene 4-6, 7-6, 6-3.

Håndbold. Pr. 1. juli skifter ligaklubben Odense Handball Club A/S navn til Odense Håndbold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Den spanske træner Rafael Benitez forlader Newcastle, skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside. Parterne har ikke kunnet blive enige om en ny aftale, og da den gamle kontrakt udløber på søndag, skilles parterne. Spanieren har været manager i Newcastle i godt tre år.

»Det er med stor ærgrelse, at vi må annoncere, at Rafael Benitez forlader Newcastle United ved hans kontraktudløb 30. juni 2019. Vi har arbejdet hårdt for at forlænge hans kontrakt i en lang periode, men det har ikke været - og det vil ikke være - muligt at nå til enighed med ’Rafa’ og hans repræsentanter«, skriver Newcastle blandt andet på klubbens hjemmeside.

Olympisk. Det danske OL-hold for endnu en deltager, omend i kulissen. Danmarks Idrætsforbund (DIF) meddeler, at Nykredit har meldt sig under fanerne for at støtte de danske atleter op til de forestående lege i Tokyo i 2020 og dermed bliver olympisk partner. De øvrige sponsorer er Ørsted, Salling Group, Arla, SAS, Toms, KIRKBI, ISS, Toyota og BESTSELLER.

Baseball. En række uheld de senere år har ført til krav om, at alle 30 stadioner i Majoe League Baseball har sikkerhedsnet for at skærme tilskuerne mod de særdeles hårde bolde. Men selv om det er implementeret, er der stadig problemer. Så sent som natten til mandag, dansk tid, endte en tilskuer på hospitalet, efter at hun blev ramt i ansigtet af en bold i høj fart under en kamp mellem Los Angeles Dodgers og Colorado Rockies. Det er blot ti måneder siden, at en 79-årig kvindelig tilskuer døde, få dage efter at hun var blevet ramt af en bold på Dodger Stadium i Los Angeles. Og så sent som i maj måtte en anden tilskuer indlægges på hospitalet efter et uheld i Houston.

Golf. Danske Sebastian Cappelen har gjort det så godt i denne sæson, at han har sikret sig adgang til den stærke nordamerikanske PGA-tour. Efter endnu en topplacering på Korn Ferry Tour - en slags udviklingstour for PGA – står det klart, at han har hentet nok point til at få en af de 25 billetter til at kæmpe med på verdens stærkeste tour fra næste sæson, der begynder til september. Det meddeler golf. »Jeg er så glad for at sikre mit første PGA Tour-kort«, skriver Cappelen på Instagram.

Olympisk. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har før fået kritik for at have Coca Cola som en af sine hovedpartnere, eftersom sodavand ikke just er det sundeste og af skeptikere kan blive set som en kontrast til idrættens verden. Men nu har de to parter forlænget deres samarbejde frem til 2032, så det til den tid har løbet i 104 år. Det gør Coca Cola til den længste olympiske partner nogensinde. Samtidig har IOC annonceret et nyt 12-årigt samarbejde med den kinesiske mejeriproducent Mengniu.

De europæiske olympiske lege. Det startede skidt for Danmark i badmintonhallen i Minsk, hvor De Europæiske Olympiske Lege finder sted. Mixeddoublen med Niclas Nøhr og Sara Thygesen tabte med de klare cifre 14-21, 6-21 mod de andenseedede briter, Marcus Ellis og Lauren Smith. Der er dog stadig muligheder for danskerne. De befinder sig i gruppe B, hvor to ud af fire par avancerer til kvartfinalen, så hvis de som ventet slår et spansk og et ukrainsk par i de næste gruppekampe, er de stadig videre.

Motorsport. Kevin Magnussens Formel 1-hold Haas nåede i weekenden et lavpunkt i sin tid i motorsportens kongeklasse. Det mener teamchef Günther Steiner, efter at danskeren endte på en 17.-plads i søndagens grandprix i Frankrig, mens holdkammeraten Romain Grosjean udgik. »Det er desværre den værste weekend, siden vi startede holdet. Vi er nødt til at finde en vej ud af vores problemer. Vi er slet ikke, hvor vi gerne vil være«, siger Günther Steiner til holdets hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Golf. Det var hendes første sejr på LPGA-touren og sikke en. Natten til mandag, dansk tid, vandt den australske golfspiller Hannah Green major-turneringen Women’s PGA Championship på Hazeltine National Golf Club i byen Chaska i Minnesota efter at have ført fra førstedagen. På andenpladsen kom sydkoreanske Sung Hyun Park. Inden turneringen lå Hannah Green blot nummer 114 på verdensranglisten, men hun kan nu se frem til at gevaldigt hop frem samt en præmie på cirka 3,8 millioner kroner.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden