0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

For gammel venskabs skyld kunne Oscar Wendt godt returnere til hyldest fra C-tribunen.

Politiken giver ordet til fans: Kom hjem til FCK, Oscar Wendt - please!

Frygten for fiasko præget livet som tilhænger af FC København, når alt andet end overbevisende sejre er netop det.

Sport

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg hader udtrykket 12-talspiger, som har sådan en modbydelig underliggende tone af, at pigers små skrøbelige sind ikke kan tåle at arbejde rigtig hårdt, så derfor må de blive syge af at få gode karakterer.

Men jeg tror, at begrebet er det, der kommer tættest på, hvordan det føles at være FC København-fan. At alt andet end den perfekte sæson er en kæmpefiasko. Vi skal bare ikke have 12. Vi skal vinde Superligaen. Helst overlegent. Vi skal egentlig også vinde pokalen. Og så skal vi spille europæisk gruppespil og i år helst Champions League. Lidt pres?

Jo, bestemt en anelse.

Derfor er jeg det meste af sæsonen faktisk ikke nogen særlig glad fan.

Jeg elsker at være i Parken

Misforstå mig ikke. Jeg elsker klubben, jeg elsker at være i Parken, jeg elsker bruset, når kampene er i gang, og man forsvinder i det. Jeg elsker vores sange og at stå der i et kæmpestort mandskor og lade mig opsluge. Jeg elsker de gamle historier, helte, der kommer hjem på besøg og lader sig hylde.

Jeg elsker de nye ansigter, håbet om, at dem, der spiller i dag, bliver morgendagens helt store stjerner, og jeg håber, håber, håber sådan, at Wind bliver et af de navne, vi om 10 år ser tilbage på, mens vi siger »Kan du huske, hvordan det var, da han debuterede?«.

Jeg håber, at Robert Skov tager en sæson mere, så han for alvor kan stå distancen, når han kommer ud, og jeg håber, at Jens Stage, som vi lige har købt, er lige så god, som AGF-fans har lovet os.

Jeg bliver glad, når William Kvist byder ham velkommen i klubben, og når jeg ser Thomas Delaney, Andreas Cornelius og Mathias Zanka tage på sommerferie sammen og sidde i skyggen og løse krydsogtværs. De er en del af os, tænker jeg, det store brusende hvide hav, som jeg ikke ville være foruden, fordi det giver mig et rum til at elske byen og til at slippe hverdagen. Til at råbe og håbe og græde og grine og juble og græmmes.

Jeg ville ikke undvære at være fodboldfan, men i lange perioder hader jeg det også.

Jeg hader også at være fan

Mest af alt fordi jeg er så uendelig bekymret. Fordi det så nemt kan gå galt. Fordi fiaskoen kan ramme alle steder.

Jeg har alle mulige skøre jinx-ritualer. Jeg havde f.eks. engang et par meget fine sølvstøvler, jeg brugte alle steder. På nær i Parken. Fodboldguderne må ikke tro, at sølv er godt nok. Jeg har stadig ikke tilgivet den ven, der drak en tjekkisk pilsner før en kamp mod Viktoria Plzeň, som vi så tabte. Jeg siger aldrig ’når vi vinder’, men ’hvis’, også mod Hobro og Vendsyssel.

Jeg ved godt, at andre klubbers fans synes, vi er lamme. De er vant til frygten for nedrykning, for dem er top-6 en fest, for andre er det at klare skærene igen eller vinde pokalfinalen vidunderligt. Men i FC København er det aldrig nok. Det skal være perfekt.

Og det frygter jeg sådan, at det ikke bliver. I år. Man ved jo aldrig. Men jeg håber.

I forbindelse med Superligaens sæsonstart får fans uden tilknytning til sportsredaktionen ordet. Sarah Skarum er journalist på Politikens Forbrug & Liv-redaktion.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?