Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix

Da dagens etape blev stoppet med 22 km til mål havde Egan Bernal ligesom på toppen af det næstsidste bjerg et forspring til Julian Philippe på omkring 2 minutter.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bernal har fået den gule trøje efter etapen, der blev stoppet af et jordskred på ruten

Bernal tog den gule trøje fra Alaphilippe på den dramatisk dag, hvor Pinot måtte stå af.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dårligt vejr på vej ned ad dagens helt store bjerg, Col de l’Iseran, satte fredag en stopper for 19. etape af Tour de France.

Tv-billeder viste blandt andet voldsomme mængder af regn på vejene og sågar et mudderskred.

Det blev efterfølgende meldt ud, at tiderne på toppen af Col de l’Iseran var gældende.

Her kom Ineos-rytteren Egan Bernal efter et angreb i favoritgruppen først over foran Simon Yates og Warren Barguil, der var en del af dagens udbrud.

På vej op ad bjerget blev løbets førende rytter, Julian Alaphilippe, sat af de øvrige klassementsfavoritter, og Bernal havde på toppen af Col de l’Iseran taget nok tid til at overtage den gule førertrøje.

Senere, efter at løbets jury havde diskuteret, hvordan det hele skulle opgøres, blev det så officielt meldt ud, at 22-årige Bernal nu fører verdens største cykelløb inden næstsidste etape.

Samtidig blev det oplyst, at der ikke vil blive kåret en vinder af 19. etape.

Dermed blev det en sort dag for de franske vinderdrømme i Tour de France.

Ud over Alaphilippes tidstab og tab af den gule førertrøje måtte Thibaut Pinot, der viste sig frem i Pyrenæerne og lå nummer fem i klassementet, udgå tidligt fredag på grund af smerter i låret.

Inden da var et stort udbrud kommet afsted. Store navne som Rigoberto Urán, Simon Yates og Warren Barguil var med. Det samme var danske Magnus Cort. Modsat torsdag fik frontgruppen dog aldrig særlig lang snor.

I favoritgruppen blev tempoet nemlig skruet godt op af Ineos-holdet på Col de l’Iseran, som med sin top 2770 meter over havets overflade er det højeste punkt i årets Tour.

Det tog pusten fra de fleste, og cirka seks kilometer fra toppen begyndte favoritterne så at stikke til hinanden. Først angreb Geraint Thomas, så Steven Kruijswijk. Det fik Julian Alaphilippe til at knække. Lidt efter stak Egan Bernal afsted fra dem alle.

Accelerationerne betød, at det meste af udbruddet blev hentet og overhalet, og så sad Bernal i front sammen med Yates, Uran og Barguil. De tre sidstnævnte måtte dog alle give fortabt over for den flyvende colombianer, der kørte alene over toppen.

Yates fik genskabt kontakten med Bernal på nedkørslen, inden løbet altså blev stoppet på grund af det voldsomme vejr.



Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden