Direkte sport i tv
Søndag
Tennis. 19-årige Bianca Andreescu måtte i foråret slide i tre sæt mod Angelique Kerber for at vinde sin første titel - og det endda i Indian Wells. Karrierens anden finalegevinst krævede mindre anstrengelse og skalpen var endda større. Men sejren i Rogers Cup i Toronto ville teenageren sikkert gerne været kommet til på anden facon. Serena Williams, der vandt sin første grandslamtitel et år før Andreescu blev født, måtte nemlig opgive efter bare fire partier og 3-1-føring til canadieren, der hopper frem som nr. 14 i verden.
Fodbold. En for kort aflevering frem i banen mod en passiv Jetro Willems førte til Arsenals første scoring i denne Premier League-sæson. Den graverende Newcastle-fejl blev prompte udnyttet af Ainsley Maitland-Niles, der sprintede af sted, kiggede op og sendte bolden i fødderne på Pierre-Emerick Aubameyang, som scorede sikkert fra sin position i straffesparksfeltet. Pierre-Emerick Aubameyang blev dermed matchvinder i 1-0-sejren på udebane.
Eftermiddagens andet opgør mellem Leicester og Woles sluttede 0-0. Kasper Schmeichel spillede fra start som anfører for Leicester, der dominerede uden at skabe muligheder, og slap med skrækken, da Wolves i 2. halvleg fik et mål underkendt af VAR. Leander Dendonckers hovedstød ramte Wolves’ Willy Boly på armen på vej i mål, og Premier League havde på forhånd varslet, at den slags – også ved tilfældigheder – ligger udenfor lovens rammer.
Fodbold. Veteranen Jermain Defoe scorede hattrick, da Rangers fire dage før returmødet med FC Midtjylland i Europa League-kvalifikationen massakrerede Hibernian 6-1 i den skotske Premier Division.
Golf. I den sidste turnering, inden de fire wildcards til Europas hold til næste måneds Solheim Cup på Gleneagles skal uddeles, sluttede Nanna Koerstz Madsen som nummer 24 og syvendebedst europæer på den amerikanske LPGA Tour, der i denne uge var på gæstevisit i Skotland. Emily Kristine Pedersen klarede for første gang i 13 måneder cuttet i på LPGA Touren og sluttede som nummer 65, mens Nicole Broch Larsen med en bogey på sit sidste hul missede cuttet med ét slag.
Fodbold. Det er i modgang, man skal vise karakter som et tophold. Kolding IF’s oprykkere vendte både 0-2 og 2-3 til en sejr på 4-3 i 1. divisions tredje spillerunde på hjemmebane mod Roskilde. Sydjyderne har med sejren maksimumpoint 9.
Resultater og stilling i 1. division
Fodbold. Midtbanemanden Anders Christiansen deler efter sin syvende sæsonscoring topscorerværdigheden i Malmö FF, der trods danskermålet måtte nøjes med 1-1 mod Häcken. Med pointtabet mistede Malmö et skridt i mesterskabskampen, hvor Djurgården er tre point foran skåningene.
Fodbold. Manglende spilletid fører til et brud mellem Jakob Poulsen og FC Midtjylland. »Jeg føler, der er mere fodbold i mig, og jeg vil gerne slutte karrieren af med aktivt at spille, så nu forsøger vi at finde en løsning på det ved at finde en anden klub til mig«, siger 36-årige Jakob Poulsen i en pressemeddelelse fra FC Midtjylland. Jakob Poulsen har i to omgange spillet 286 kampe for FCM, først fra 2010 til 2012 og efter et ophold i Monaco igen siden 2014.Han har vundet to danske mesterskaber og en pokalfinale med FCM.
Handikapidræt. Det blev til EM-sølv på hjemmebane og en kvalifikation til para-OL i Tokyo i 2020 for de danske mænd i kørestolsrugby. EM-finalen i Vejle mod Storbritannien sluttede 55-45 i britisk favør.
Fodbold. 20-årige Jens Odgaard kunne måske havde ændret på kampudfaldet, men Heerenveen-angriberen brændte efter 13 minutters spil af hjemmekampen mod Feyenoord et straffespark ved stillingen 0-0-. Kampen sluttede 1-1. Odgaard er udlejet fra italienske Sassuolo til Heerenveen.
Cykling. Italieneren Elia Viviani (Quick-Step) havde det som blommen i et æg, da han i en tremandsgruppe med belgiske Yves Lampard (Quick-Step) og tyske Pascal Ackerman (Bora-Hansgrohe) kom af sted fra feltet ved EM-linjeløbet i hollandske Alkmaar. I spurten var Viviani suveræn og vandt guldet foran Lampaert og Ackerman. Michael Mørkøv blev bedste dansker som nummer 5.
Boksning. Efter olympisk guld i fluevægt i 2012 og bantamvægt i 2016 er cubaneren Robeisy Ramirez blevet professionel, men det spring startede med en gevaldig skuffelse. Ved et stævne i Philadelphia mødte den 25-årige Ramirez i en fjervægtskamp amerikaneren Adan Gonzalez, der sendte cubaneren til tælling efter 20 sekunder og endte med at vinde med dommerstemmerne 2-1 efter de fire omgange. Adan Gonzalez havde inden kampen tabte halvdelen af sine første otte kampe.
Fodbold. FC Nordsjælland har efter Victor Nelsson, Karlo Bartolec, Mads Valentin Pedersen og Andreas Skov Olsen solgt endnu et af klubbens talenter. 19-årige Nicklas Strunck Jakobsen har efter 33 kampe for FC Nordsjælland skrevet kontrakt med hollandske Groningen. Midtbanespilleren kom til FC Nordsjælland som U15-spiller fra Frederikssund og fik debut på 1.-holdet i februar 2018, men har i denne sæson kun spillet 20 minutter i Superligaen. »Hans navn har stået på vores scout-rapporter siden september 2016, men ikke før nu har det været muligt at få Nicklas til Groningen«, siger Groningens tekniske direktør, Mark-Jan Fledderus, til klubbens hjemmeside.
FC Nordsjælland siger farvel til endnu et talent: 19-årig midtbanespiller skal til HollandFodbold. Jack Grealish satte en grum rekord, da Aston Villa gjorde comeback i Premier league ved at tabe 3-1 til Tottenham. Grealish var med til at tabe de to sidste kampe i 2015, og den følgende sæson tabte Aston Villa samtlige de kampe, Grealish var på banen i. Efter tre sæsoner i Championship er Aston Villa nu tilbage i Premier League med 23-årige Grealish som anfører, og med nederlaget til Tottenham har Grealish tabt 19 kampe i træk i den bedste række, hvilken ingen andre har præsteret før.
Eriksen kom ind og gjorde en forskel, da Tottenham vendte 0-1 til sejrTennis. Finalen i Rogers Cup er kamp mellem 37-årige Serena Williams, der har vundet turneringen tre gange før, og den 19-årige Bianca Andreescu, der kan blive turneringens første canadiske vinder i 50 år. Serena Williams vandt 1-6, 6-3, 6-3 over tjekken Marie Bouzkova i semifinalen, og har dermed chancen for at vinde sin første titel siden Australian Open i 2017 og den første, siden hun blev mor til Olympia for små to år siden.
Fodbold. Robert Skov fik sin debut for Hoffenheim, der i den tyske pokalturnering sendte Würzburger Kickers fra 3. Bundesliga ud efter straffesparkskonkurrence. Robert Skov kom på banen ved stillingen 2-2, og i den forlængede spilletid blev der scoret yderligere til 3-3. Robert Skov scorede på sit straffespark, da Hoffenheim vandt 4-3 i duellen fra pletten.
Fodbold. Den tidligere OB’er Casper Nielsen blev matchvinder med et langskud efter 53 minutter, da Union Saint-Gilloise vandt 1-0 på udebane over Virton i den næstbedste belgiske række. Jonas Bager fik debut som indskifter i overtiden for Saint-Gilloise, der har danskspanieren Thomas Christiansen som træner.
Fodbold. 21-årige Nikolai Laursen spillede sin anden kamp for Emmen, der tabte 5-0 til Ajax i den hollandske Eredivisie. Kasper Dolberg sad efter den tidlige udskiftning i ugens løb mod Paok Saloniki på bænken i hele kampen, hvorimod 35-årige Klaas-Jan Huntelaar blev skiftet ind og scorede de to sidste mål.
Danskerklø: Superligaen har et hav af gange ordnet de helt store i Europafortsæt med at læse




























